Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
625
I feireste Hus er ei Fryd eller Mag
For Menneske-Afkom at finde,
Naar alt som den eenlige Spurv under Tag
I Taushed man sidder derinde;
Nei, ynkelig faren og stædt er den Mand,
Som vanker forladt i de Levendes Land !
Men jeg sad i Dybet, saa øde, saa tyst,
I Hulen, i Mulm og i Mørke,
Hvor Kvalmen saa lummer bespændte mit Bryst,
Og Liigluft fortæred min Styrke;
Der ene jeg sad, uden Haab, uden Trøst,
Med Lyset berøvet al Øinenes Lyst !
Hvad undres, I Kæmper, da over endnu!
Jeg maatte vei biegne og bløde,
Ja, biegne i Mulm og i Kvalm og i Gru,
Og bløde i Kamp med de Døde!
Ja, Alt, hvad som lever, om Nat og om Dag,
Vel Farve maa skifte i Dødninge-Lag!
Saa kvad jeg i Asmunds Navn, der jeg, styrket ved at skue
Bøge-Maien i Skjærsommer og høre Natter-Galens Slag i Sæl
lands Skove, følde mig oplivet til ved Gravens Dør at lytte end
til Aandernes Tale om Olav Tryggesøn og Frode Fredegod!
Saa kvad jeg da, og kunde, siger jeg, anvende det paa mig, med
mere Føie, end man kunde spørge: hvi jeg blev ikke uophør
lig ved at lytte; men jeg gjør det ikke uden halvveis, fordi jeg
ellers løi mod Sandhed og beskjæmmede den Troe, det er min
Pligt at ære : den Troe, som tænder Lys i Graven selv, beløi den
Aand, som vender aldrig Haabets Fakkel, bagtalde den Stav,
som støtter kraftelig, selv paa den sidste, mørkeste og frygtelig
ste Vandring gjennem Dødens Skygge-Dale!
Men hvad saa? hvad skal, hvad vil den halvveis præstelige
Beenhuus-Tale her i Skilderiet af Dagens levende og friske
Penne?
Den vil staae her paa sit Sted, som en Erindring om, at jeg
har og en Pen, og at min Pen har og en Dag-Bog for 1818,
som var saa næsten skrevet ud, før Hunde-Dagene begyndte,
og som jeg kun satte Anmærkninger til i Fiske-Maaneden.
Den vil minde om, hvad der er sandt, at i Aar, som i Fjor, var
der i Skoven en frygtelig Taushed, et frygteligt Mørke, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
