Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
637
en bekiendt alvorlig og agtværdig Videnskabs-Mand, saa kan
ingen Alvors-Mand længer behandle Sagen som Spas, eller som
en blot Politie-Sag; den faaer med Eet et saare alvorligt Ud
seende, og skal fra nu af derefter behandles. Saalænge den
anonyme Tylvt- Prise r ikke offenlig nævner sig ved Navn,
da holder jeg mig til Bladets Redacteur, som har et Navn, og
har i sit Blad ladet Tylvtens Banner reise: et Banner, som,
efter min og Fleres Mening, er et Krigs-Banner mod den
historisk-danske Literatur, saasnart det bliver andet end en
Pege-Pind i en Drenge-Haand. Ja, selv naar den anonyme Re
censent nævner sig, selv da maa Tidendens Redacteur tillige
med ham staae til Ansvar; thi her er ikke Talen om noget Viden
skabeligt, der ligger udenfor hans Fag, ei om en literair Vurde
ring af et Skrift, Talen er om Tylvtens Ret til at udfordre
Baggesen, som den udfordrede ham; herom har enhver ældre
bekiendt Forfatter Stem me, og Literatur-Tidendens Redacteur
maa nu antages at have givet Tylvtensin. Langt fra nu at
ansee denne Stemme for übetydelig, anseer jeg Professor Peter
Erasmus Mullers hele Forf atter-Stemme for saa bety
delig, at den maa agtes for, hvad den aabenbar er: en agtværdig
Forfatters übetingede Stemme i m o d enhver Forfatter, som har
givet eller herefter giver sin Stemme übetinget mod Tylv
ten. Nu er jeg en Forfatter, som har givet min Stemme
übetinget mod Tylvten, jeg har grundet Formodning om, at
Professor Muller ei nu vil nægte mig en Stemme, han selv for
længe siden har tilkiendt mig blandt danske Forfattere, og fra
nu af er Udfordrings-Sagen ikke længer Noget, der skal eller
kan afgiøres med Tylvten, men for det Første imellem Professor
Muller og mig, som de eneste bekiendte Forfattere, der hidtil
utvetydig har givet deres Stemme.
Indlade mig i Kamp med Tylvten, det kunde jeg ikke, uden
Nødvendighed blotte hele dens Brøde vilde jeg ikke heller; men
at forsvare min Stemme mod Prof. Muller er min Pligt, og saa
klart som mueligt vise, hvad det er, Literatur-Tidenden, ved at
berømme Tylvtens Adfærd, har priist, det er, som dansk For
fatter, min ueftergivelige Skyldighed.
Kun nødig giør jeg Skridtet, thi jeg seer grandt, hvortil det
kan føre ; men naar Freden er brudt, og det er den, da nytter
det ei at ville dølge for sig selv, man er i Krig, og naar man,
som her er Tilfældet, maa frygte for, at Bruddet bliver hver
Dag uhelbredeligere, maa man ikke tøve et Øieblik længere,
end til man er enig med sig selv om, hvad man har at giøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
