Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylvtestriden
638
Endnu er der ingen stor Ulykke skedt, endnu har ingen be
kiendt Forfatter umiddelbar givet Tylvten sin Stemme, og
jeg anseer Prof. Muller for en Mand, der, naar Sandhed fordrer
det, ei vil vægre sig ved den Tilstaaelse at have feilet. Skeer en
saadan Tilstaaelse her, da har vi Fred igien, saalænge det varer,
og skiøndt jeg aabenhjertig bekjender, at jeg troer ikke Freden,
skal jeg dog vist ikke bryde den ; thi jeg føler stedse dybere, at
Fred tjener Dannemark bedst, og at for Freds Skyld bør man
bringe ethvert Offer, som Sandhed tillader, kan aldrig kiøbe
den for dyrt, undtagen naar den sluttes paa nødvendig Sand
heds Bekostning. Selv har jeg forhen ei noksom følt og fulgt
dette, selv har jeg mere end engang gjort, vel ikke Vold, men
dog Brud paa den historiske Orden, selv har jeg paa en Deel af
min Forfatter-Bane miskiendt Forholdet mellem Kirke og Stat,
og Forskiellen mellem evig Sandhed, som altid, og timelig, som
kun i betimelig Tid skal siges og paastaaes ; men ligesom jeg
altid har viist mig villig til at gienkalde og afbede enhver offen
lig Paastand, jeg fandt uforsvarlig eller übillig, saa erklærer jeg
mig herved redebon til det samme; foreløbig misbilliger og af
beder jeg for det sande historiske Publicum Alt, hvad der i mit
offentlige Ord kan bevises selv paa fjerneste Maade at ligne
Tylvtens Adfærd, og snart skal jeg bevise, det er mit ramme
Alvor. Vel er det en Skam at have feilet, især hvor det let
kunde være undgaaet; men at tilstaae sine Feil er ingen Skam,
da det derimod er en tredobbelt, at ville nægte eller forsvare
dem, naar man overbevises.
At nu Tylvten har feilet grovelig, saa at hver Dannemand,
naar han ret betænker Sagen, maa übetinget stemme imod den,
det skal jeg stræbe paa det Strængeste at bevise, og vil, lige til
jeg seer det Modsatte, haabe, at baade Tylvten og dens Forsva
rere lade sig overbevise.
Spørgsmaalet er, som man let seer, ikke, hvad man barnagtig
har villet gjort det til: om Ungdommen maa sige Sandhed, og
hvem har heller nægtet det? Endnu mindre kommer det mig
an paa, enten Tylvtens Udfordring var paa godt eller slet Latin ;
thi hvad den ikke maatte sige paa noget Sprog, maatte den lige
saalidt sige paa Ciceroniansk som paa Munke-Latin, og, naar
det kom til Stykket, veed Publicum jo ligesaalidt, hvem der har
gjort den latinske Stiil, som hvem der har forsvaret den.
Spørgsmaalet er endelig her ikke heller, om Baggesens Critik
er forsvarlig eller ei; thi derom har man jo Lov at trættes, til
man bliver enig, eller træt. Nei, Spørgsmaalet er: om Tylvtens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
