Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tglvtestriden
646
ved baade her og hist, saavelsom og om de Gothiske Fingre;
tordne kan jeg ei, som vel behøvedes, for Norske Øren, thi jeg
er ingen Thor, men maa i Nødsfald lade Sværdet lyne for det
Norske Øie og klappe, som det kan, paa Skjold og Brynje, og
hugge maa jeg hardt i Gothens Tryne-Hjelm, thi jeg er selv af
Gothe-Blod og veed, hvad der behøves, før det gnistrer ud af
Finger-Enderne, som det dog maa, om det skal hjelpe.
Ja, endelig, saameget Præst er jeg dog immer, at naar jeg seer
Ødelæggelsen nærme sig, da maa jeg varsle, om jeg saa end
vidste, det var kun en eneste Stad, ja, et eneste Menneske, den
vilde overkomme. Lyst er mit Haab om Danmarks studerende
Ungdom i det Hele ; men kun fordi det er mit Haab, at den af
Historien vil lade sig bevæge og oplære, at den af Sandhed
vil lade sig slaae og oplyse, at den i Tylvten vil lære at see et
advarende Exempel: et grueligt Forvarsel om Bærsærke-
Gangen i Danmarks Ragna-Roke mod Rolv Krages historiske
Kæmpe-Tylvt, et Forvarsel, det er dens Pligt og Kald, om ei,
hvad vel er umueligt, aldeles at giøre til Løgn, saa dog at for
vandle til en afmægtig Driv-Skye om Morgenen, der vel bebu
der Solebjerg-Slaget ved Aftens Tid, men opløses dog flux af de
vældige Straaler, som, før de kiøles og synke i Havet, vil lyse
og varme, virke og glæde den lange udslagne Dag.
Tylvten, opblæst af den Selv-Klogskab og Drift til Selv-
Raadighed, som ligger i Tiden, og som ved et Misgreb i Op
dragelsen, istedenfor at dæmpes, er næret, Tylvten, heraf, og
hvad veed jeg af hvilket og hvormeget Mere, opblæst og oppu
stet, har vovet et Brudd paa den historiske Orden og Dannished,
som, naar det blev den studerende Ungdom kiært, i det Mind
ste maatte have den sørgelige Følge, at den næste Slægt gik
tabt for sand, historisk fremskridende Videnskabelighed; og
var det end ligesaa sikkert, som det er høist urimeligt, at en
saadan Slægts Afkom vilde indhente det Forsømte ; kunde man
endog da, med Hjerte i Livet, see roelig paa et Brudd, hvor
over der kun med Liget af en Slægt lagdes Broe? Hvem kan
dog ikke see, at selv om Dannished tillod de Yngste at vise de
Ældste Foragt, endog før de selv havde mindste Krav paa
offenlig at ændses, tillod dem end i Skole-Støvet at prale af
Gassisk Lærdom og optræde som dens Forfægtere, ved at
sammensnirpe latinske Gloser og mundkaad udrække en Tun
ge, man paa deres Ord skulde ansee for ærbar og alvorlig ro
mersk; jeg siger, om Dannished tillod Sligt og Alt, hvad Tylvten
har gjort, saa blev det dog lige vist, at ved at ville nedrive, før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
