Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tglvtesiriden
647
man har lært at bygge, ved at føre Besyv, før man har Stik,
gale, før man kan meer end kykle, optræde som Dommere over
navnkundige Forfattere, før man har hævdet sig en Stemme,
at derved ødelægger Ungdommen sig selv, at, ved et saadant
Foregreb afManddoms og Modenheds Skinnet, forspil
der man, selv med de bedste Anlæg, den uigjenkaldelige dyre
bare Voxe- og Lære-Tid, for det Meste Kraften til mandige
Idrætter, og altid Saameget af Lære-Lysten og de beskedne
Tanker om sig selv, at man seent eller aldrig naaer den Lige
vægt og Forstands-Modenhed, der er nødvendig for selv at
frembringe noget Stort, og vel endnu nødvendigere for at være
en oplyst og billig Dommer over Andres Bestræbelser.
Tænker man at tilintetgiøre Sandheden heraf ved at spørge
mig, hvad jeg synes om min egen Bane, da maa man om
Sandhed have et besynderligt Begreb. Tænker man derved at
kunne binde min Tunge, da er det ikke smukt at ville binde
nogen Tunge, som taler gavnlig Sandhed, men da maa jeg des
uden sige, man kiender mig ikke, men tåger mærkelig feil og
løser, i det man vil binde, nøder mig netop til at tåge Bladet fra
Munden, i det man vil dæmpe min Stemme. Jeg troede ikke,
der var nogen Læser i Danmark, som kiendte Noget til min
Skrift og vidste ei, at Sandhed giver jeg Magt, om den end giør
mig selv til Skamme, og at aldrig blev jeg ivrigere til at bekien
de mine Feil og advare for Efterlignelse, end naar jeg saae, at
man enten efterlignede dem, eller vilde dermed kvæle Sandheds
Røst paa min Læbe. Velan! man skal ved denne gode Leilig
hed vist lære at kiende mig saaledes, at man opgiver Haab om,
med min Person at bekæmpe den Sandhed, hvis Redskab jeg
er. Før man spurgde, har jeg svaret, det burde alle mine Læ
sere vide, det veed mine næste Kyndinger bedst, og kun for
at kunne svare ret tilgavns tøver jeg endnu en liden Stund
med at aflægge som dansk Forfatter mit aabenbare Skriftemaal
for Sagas Præst i mig selv. Trøstig tør jeg staae frem og sige:
jeg byggede i onde Tider langt meer, end jeg brød, dømde mig
selv haardere end nogen Anden, kæmpede meest med sig selv
og med Dannefæets Røver i mig og om mig; men hvad jeg seer,
jeg har forbrudt, det vil jeg aldrig dølge; Bod vil jeg byde, og
er det ikke nok, da kaste den Rene den første Steen ; kun vogte,
hvem der mener, han er det, sig vel for, ei som Tylvten, i det
han løfter Stenen og Røsten, at giøre et Brudd paa Dannished,
som mine Skrifter vise, jeg end ei i Drømme ret saae Magen til,
end ei i Vagn for Jomsborgs Port!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
