Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tylutestriden
648
Jeg tænker dog, at man endnu paa Marken kan forstaae mig,
naar jeg siger, at net op fordi menneskelig Skrøbelighed, i Pagt
med den forvirrede Tid, i hvilken jeg opstod, kan have gjort en
Deel af min Tale til et vildledende Exempel for dem, der ei gav
sig Stunder til at fatte den heel, at netop derfor er det mig
ret en Samvittigheds-Sag at bekæmpe etOpspring, der først
ret har lært mig at efterspore og opdage mine Feiltrin, at
netop derfor staaer jeg Historien dobbelt til Ansvar for min
Opførsel i denne Sag. Man skiælde og smælde kun paa min
Person og min Bane efter Hjertens-Lyst, jeg bærer det taal
modig; thi har jeg end ikke forskyldt det, har jeg dog tildeels
med min Villie voldt det, og at det Onde var mod min Villie,
sees aldrig klarere, end naar jeg hjelper Skraalerne og bebrei
der mig selv, hvad de, uden min Oplysning, knap vilde drømt
om, var Brøde.
Man giøre, hvad man vil, jeg viger ikke et Haarsbred, selv
for al Verdens Boglærde, før jeg troer at have gjort mit Bedste
med at advare og styrke den Deel af Ungdommen, der endnu
tænker Dansk, og med at bringe de Ungersvende, være sig i
eller udenfor Tylvten, hvis Hjerter ei vare onde, men som kun
henreves af Strømmen, bringe dem til Besindighed og Fortry
delse, medens det endnu er Tid : medens de endnu har Tiden
for sig og Kræfter til at vorde vellærde, agtværdige Dannemænd,
og hvad de for Resten fik Kald til at vorde. Aabenhiertig vil
jeg tale til vor studerende Ungdom og sige: gaae Historien i
Forkiøbet, tiltrodse dig enten Vittighed, Forstand eller Kund
skab, aftrodse os det Fortrin, Gud og Historien har givet os,
aftvinge os det Dommer-Kald, vi kun ved Døden kan efterlade
dig, afstride os det Formynderskab, vi skylde dig, til du i Sand
hed viser dig myndig, det kan du ikke ; men forbittre os vore
Dage, forstyrre os i vortArbeide, svække vor Munterhed, mørkne
vore Udsigter, giøre os gamle før Tiden, spotte og trodse os,
naar vi ældes, og vor Kraft forgaaer, trampe haanlig paa vor
Grav, bortødsle med Skiøger det Arvegods, vi med Fædrene
have samlet, vanære Dannemarks Navn og tåge det besmittet i
Graven med dig, det kan du maaskee, om du har Lyst og Mod
til at fare frem paa den Vei, som Tylvten har viist.
Men vil du høre et godt Raad af Sandhed og dine velsignede
Fædre igiennem en ældre Broders Mund, som selv foer vild,
men vendte om alt i Ungdommens tidlige Dage og stræber ide
lig nu med frommere Hu at træde i Fædrenes Fodspor, da kom !
lær af Historien, hvad Mennesket er og skabdes til at vorde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
