Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
kum sine egne Kyllinger, under prægtige Navne, deels til na
turlig, rørende Tidsfordriv, og deels tilLækkerbidskener i Faste-
Tiden. Verden elsker, hvad dens eget er, og Tiden slugde med
Fornøielse sine egne Børn, som heller ikke duede til Andet;
det er Omkvædet paa Visen.
Mindre forsvarligt kan det vel synes, at jeg knap har nævnet
Voss, hvis Luise er et eget, uforagteligt Værk, hvis Oversæt
telser af de Gamle opløftes til Skyerne, og hvis Stavelse-Maal
hans Søn i det Mindste, om jeg husker ret, endnu holder Fore
læsninger over. Min Agt var det ogsaa virkelig at omtale ham
i Forbindelse med Stolbergerne, Burger og Holty; men Sligt
maa, som Anders Vedel siger om Aarstal, ikke plumpelig ind
skydes, og jeg forsømde at benytte det eneste beleilige Sted ved
Slutningen af Ordene om Klopstock. At jeg imidlertid ikke
siden fandt Leilighed til at tale derom, beviser enten, at jeg maa
have været meget uagtsom, eller at den nordiske Skole, hvor
til de alle høre, ei har faaet synderligt at sige, og det Sidste tur
de vel være sikkert nok, uden at jeg derfor vil undskylde min
første Forsømmelse med Andet end den Bemærkning, hvis
Sandhed hver Kyndig vil indrømme, at der skal meget til at
sandse Alt i rette Tid. Kortelig vil jeg da kun her anmærke, at
hvad der hos disse halve Klopstockianer egenlig behagede Ty
skerne, var Formskjæringen, hvori Voss virkelig bragde det
vidt, og Velklangen, hvori Burger var Mesteren ; Følelsen, som
hverken var reen eller dyb, sporer man ei synderligt Indtryk
af, undtagen i de æsthetiske Haandbøger. Idyllerne af Voss
have et behageligt Anstrøg af landlig Uskyld og gammel-tydsk
Troskyldighed ; men Kjøkken-Urterne har taget Saft og Soel fra
Blomsterne, Bøgen er hugget op til Gavn-Tømmer, Hjertet væ
vet i Dreiel, og Kysset afplukket til Jord-Bær, kort sagt: den
sandselige Følelse spiller barnlig i det matte Efterskin af den
aandige. Det Samme er, naar man vil skrifte Sandhed, Tilfæl
det i de Homeriske Digte, kun at det episk-mythiske Indhold
hæver, især Iliaden, i en høiere Glands, hvorfor ogsaa Odysseen
er lykkedes Voss bedst; men det er, i mine Tanker, dog kun
Selv-Bedrag med alle skolerette Oversættelser af Digte ; hvem
der kjender dem i Grundsproget, gotter sig ved Gjenlyden, fordi
han alt har Tonen i Øret; men de, for hvem man skal over
sætte, høre kun et dødt og fremmed Døn, hvoraf følger, at de
enten ringeagte Digtene, eller, hvad der end er værre, indbilde
sig, at det Skjønne ligger i Mekanismen. Langt bedre har der
for Stolberg oversat, og især er hans Ossian et Mester-Stykke;
667 43*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
