- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
666

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdens-Krøniken 1817
666
lem Andet, end at komme i de Riges Lomme, eller gjøre Oprør,
indtil den Rigeste eller Trædskeste gjør dem til livegne Trælle ;
og den eneste betimelige Læmpning af Konge-Magten vilde
udentvivl være en temmelig uindskrænket Trykke-Frihed, med
de skarpeste og strængeste Forholds-Regler mod al Anonymitet
og Pseudonymitet ; thi de Boglærde ere vist nu Folkenes natur
lige Repræsentantere, Grunde maa veies, ikke Stemmer tælles,
og hvem der vil tale med om vigtige Ting, maa ligesaavel være
sit Navn bekjendt nu, som fordum paa Rigsdagene; den, som
ikke, især naar Lovene hjemlede ham Ret dertil, turde tåge
Bladet fra Munden, af Frygt for Skaar i sin timelige Lykke,
maatte længe nok tie, som jo enhver saadan tier i Parlamenter
og paa Storthinge, uden at dog Sandhed forties, naar den er
Forsamlingen kjær, og med et Folk, som for Sandhed Intet tør
vove, er Intet at gjøre. For Resten er det klart, at under alle
Forfatninger er den, og kun den, frie, som frygter Gud og intet
Menneske, samt at kun det Folk kan faae en god Forfatning,
der søger sin Lykke, ikke i den, men kun i det, der nødven
dig frembringer den: i Gudsfrygt, Dyd og Videnskabelighed.
Alt Kiv om Stats-Indretning er derfor Kjævl om Keiserens
Skjæg ; thi hvad der ikke historisk rolig udvikler sig af Folket,
ligger ei heller i det, og hvad man kliner paa, det reg
ner af.
Kortere kan jeg besvare den Anke, at mangen tydsk Skribent,
som dog har, hvad man kalder et Navn, er enten slet ikke, eller
dog kun netop nævnt; thi der vilde større Bøger til, om det
skulde undgaaes, og man sige, hvad man vil, saa er dog Uni
versal-Historien ogTydsklands Literatur-Historie ikke saa gan
ske Eet og det Samme. Neppe har jeg oversprunget Nogen, som
gav Religion, Poesie og Videnskabelighed en egen Retning eller
vigtigt Udbytte, og kun med dem havde jeg at gjøre. Vel kunde
det ladet sig forsvare, at omtale Lafontaines og Kozebues ufor
svarlige Roman-Streger, Pudsen-Magerier, Navnkundighed og
Indflydelse; menTavsheden lader sig dog vist i det Mindste og
saa undskylde, ved den Bekjendelse, at jeg virkelig glemde dem
over det Meget, der syndes mig klart nok at kundgjøre Tidens
Elendighed, og bliver min Bog tiere oplagt, skal jeg, hvis jeg
kan huske det, gjøre Bod, ved at opoffre dem et heelt Blad. I
Øvrigt seer man let, at de, med alle deres Frænder, kun nærede
sig af Vrag, pillede Kalk af Væggene i Daglig-Stuen, gjorde saa
Æg, som de kunde bedst, lod det ærede Publikums Bifalds-Soel
udruge dem, og forærede saa, for gode Ord og Betaling, Publi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free