Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1744
676
Legeme, og kort sagt, at hvad man ikke med sin sunde For
stand kunde begribe, var Løgn, og hvad man ikke med den
kunde indsee var nyttigt, det var Narrerie.
Fra dette Stade seer man udentvivl nemmest, hvad der i Øv
rigt fra alle Sider er øiensynligt, at skulde ikke Tydskerne ned
synke i et grovt Barbarie, da maatte der enten opstaae en Re
formator i Kirken, eller, om det maaskee kunde hjelpe, en
Philosoph, der førde Alt tilbage til dybere, omfattende Grund
sætninger.
En Reformator maa, naar Værket skal lykkes, være, om ikke
det bedste, saa dog et af de bedste Hoveder i sit Folk, og at
han, i Slutningen af det attende Aarhundrede, maatte kunne
omfatte, forstaae og anvende Tidens Poesie og Vidskab som
den Bedste, er ligefrem. En saadan Mand kan vi ikke vente at
træffe i Kirken; men dog møde vi En, der virkelig havde endeel
Reformatoranlæg, og det er Johan Gotfried Herder, født to
Aar førend Campe. Det kunde være et Spørgsmaal, hvem man
skulde omtale først: ham eller Kant; men da de begge vare
Preusere, maae vi i al Fald først kaste et Blik paa deres
Fødeland.
Til hvilken FolkestammeOldpreuserne hørde, er endnu tem
melig dunkelt; dog skal der fra gamle Dage have gaaet det
Sagn i Landet, at den herskende Stamme var indvandret fra
Skandinavien, og det er ingenlunde urimeligt ; thi, uden at tale
om Andet, har Preusernes Forhold til Brandenborgerne en heel
mærkværdig Lighed med Gothernes til de Svenske. Dog, vi
lade her det Uvisse staae ved sit Værd, og holde os til det Be
kjendte: at Preuserne holdt fast ved Hedenskabet til Slutningen
af det 13de Aarhundrede, da de, som ikke vare faldne for de
tydske Korsherrers Sværd, enten lode sig døbe, eller flydde til
Lithauen, hvor en Flok af dem vedblev Afgudsdyrkelsen til det
15de Aarhundrede. Dette lærer os, at Preuserne før Reforma
tionen egenlig slet ikke kan kaldes Christne; thi de Folkeferd,
som, efter Talebrugen, omvendtes saa silde og saa uaposto
lisk, skiftede i Grunden kun Navn paa deres Afguder. Med
Preusens Reformation havde det ikke heller stort at betyde;
thi vi see ingen Kamp, ingen mærkelige indfødte Lærere, ingen
vaagnende Videnskabelighed ; Markgrev Albrecht af Branden
borg, som da var Hærmester, fandt i Reformationen et godt
Paaskud til at gifte sig og gjøre Hertugdømmet arveligt; Vur
tembergeren Povel von Spretten indrettede Kirketjenesten, og
dermed var Sagen afgjort. Imidlertid stiftedes der dog en Høi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
