Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1775
døde
1803
677
skole i Kønigsberg; endeel Tydskere og Hollændere vare ind
vandrede i Korsherrernes Dage, deres Sprog havde vundet
Seier, deres Afkom beboede ventelig især Stæderne; Thorn
havde alt i Luthers Tid sin Nicolaus Copernicus, og, uden at
det endnu for en Fremmed lader sig oprede, hvad Gang Ud
viklingen har taget, blev Preusen ved Kant og Herder paa een
gang mærkværdig i Aandens Rige.
Uagtet nu Kant ikke blot var den ældste, men havde endog
som Lærer havt Indflydelse paa Herder, maae vi dog tåge
denne først, deels fordi han tidligere begyndte at virke paa
Læse-Verdenen, og især fordi han staaer som den tydsk-evan
geliske Kirkes sidste, skuffende Haab.
Efterretningerne om denne mærkelige Mands Ungdom ere
yderst magre og tildeels usikkre, da han selv med Flid kastede
et Slør over hine Dage, som poetiske Gemytter ellers pleie at
reise venlige, talende Mindesmærker. Kun det veed man, at
hans Fader var Skolemester i Mohrungen og stræbde, skjøndt
forgjæves, at indskrænke hans Læselyst til Bibel og Psalme
bog; at han enstund var i Lære hos en Ghirurg, studerede saa
omtrent paa egen Haand, stiftede i Kønigsberg Venskab med
den genialske, besynderlige Hamann, ogsaa en Preuser, og blev
allerede i sit 21 Aar Rector og Præst i Riga. Efter fem Aars
Forløb blev han Hofpræst i Buckeborg ved Minden, og derpaa
General-Superintendent i Veimar, hvor han henlevede sine øv
rige Dage.
Bestod Sandhed og Dyd i et vist Maal, under og over
hvilket Løgn og Last drev sit Spil, da var Herder ustridig en af
de største Viismænd; thi denne Synspunkt havde han indpræn
tet sig saa dybt, at den, med og uden hans Vidende, skinner
igjennem al hans Skrift; men, hvis saa er, da gives der i Grun
den hverken Sandhed eller Dyd, men kun Klogskab og Dum
hed, og da nu igjen disse Ting umuelig kan gives, denne Paa
stand umuelig gjøres, uden Forudsætning af Noget, der i sig
selv er Sandhed, saa følger nødvendig deraf, at Herder gik paa
slemme Vildspor og duede ikke synderlig til Veileder. Havde
det nu imidlertid været hans Hjertens Mening, at de Kræfter,
som virke i Verden og Mennesket, ere, som saadanne, det ene
ste Sande og Virkelige, deres kloge o : med dem selv overeens
stemmige Brug og Udvikling den eneste Dyd, og havde han
klart og strængt gjennemført denne Grundsætning, kort sagt:
havde han været en, med sig selv enig, dynamisk Natur-Philo
soph, da kunde han dog paa en Maade spillet Reformator-Rol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
