Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
fra
1758
687
ter Hugonotterne, og hører Borgeren fra Genf bedømme Staten
efter sit Hoved, som en juridisk Forbindelse, det tilkom Folkets
selvgjorde Fuldmægtige at ordne og vaage over, da maa man
vel slutte, at Revolutionen forsinkedes ved Hugonotternes Ud
drivelse; men Encyclopædisterne stræbde ærlig at erstatte Man
gelen ; og i et Land, hvor der var liden Gudsfrygt, og hvor baa
de Hoffet, Adelen og Geistligheden prædikede i Ord og Gjerning
de mest oprørende : ugudelige og egennyttige Grundsætninger,
var Oprøret aldeles uundgaaeligt. At de oplyste Franskmænd
vilde ved Leilighed see at sætte Pøbelen paa Thronen, for selv
at styre som Demagoger, det kunde man vente ; men at man i
det øvrige Europa vilde synes, det var ganske rigtigt, skulde
man ikke saa let vente, naar man glemde, at franske Forfattere
længe havde givet Tonen an, og oversaae, hvoraf det var en
nødvendig Følge. Naar Fornuften erklærer sig for selvstændig
og fri, da erklærer den derved Kongernes Konge for afsat, og
under hvilken Skikkelse den skal paasætte sig den røvede
Krone, beroer paa, hvorvidt den er udviklet, om den har naaet
Aandens Rige eller ikke ; thi i første Tilfælde tåger den Præste
kjolen paa, i sidste Bonde-Koften. Nu veed vi, at selv i Tydsk
land var Fornuften ikke kommet videre hos de Klogeste end til
Grændserne af Aande-Riget, hvor den kun fandt sig selv, og
hos de Fleste opholdt den sig da midt i Sandse-Verdenen.
Naar en selvklog Fornuft nu fra sit lave Stade stirrer op mod
Thronen, da finder den naturligviis Kongen overflødig, da den
mener langt værdigere at kunne beklæde hans Plads, og naar
den nu forestiller sig hundrede kloge Mænd, der lægge deres
Hoveder sammen, svimler den over al den Viisdom, der da
maa komme til Verden. Naar den nu tænker efter, hvorledes
Staten fornuftigst skal bestyres, da stræber den naturligviis
at afbilde sig selv i Alt, og medens den udklækker Tyrannie,
taler den kun om Frihed og Lighed og forestiller sig i maade
lige og i sværmeriske Hoveder virkelig en saadan. Naar For
nuften erklærer^sig uafhængig, da grunder den sin Ret paa, at
den, som det synes, staaer paa sine egne Been og arbeider med
sine egne Hænder, og Been og Hænder maae derved faae en
besynderlig Vigtighed i dens Øine, hvoraf følger, at den maa
ansee Bønder og Haandværksmænd for de Ypperste i Staten
og finde dem ligesaa beføiede til Uafhængighed og Herredom
som sig selv. Paa den anden Side følger samme Vurdering af
den aandløse Stirren paa Legemet og den verdslige Tilværelse
som Hovedsagen; det saakaldte physiokratiske System, der og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
