Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
686
saa begribeligt og var saa nødvendigt, at det knap behøvede at
fortælles og lønner ikke Umagen at opholde sig ved. Derimod
kom der fra Paris et anderledes Svar, aldeles practisk, og alt
saa baade i Tidens og den critiske Philosophies Smag, som vi
derfor nødes til at høre mere omstændelig l.
I det vi nu vende os mod den franske Revolution, mindre for
at berøre, hvad alle veed, end for at minde om, hvad man er
nær ved at glemme, maae vi agte det for vigtigst at lægge Mær
ke til, hvorledes Tidens politiske Meninger stode i Forbindelse
med dens religiøse og videnskabelige, Noget, der aabner os, vel
ikke behagelige, men dog vide og lærerige Udsigter.
Naar vi gjennem Historien betragte den menneskelige Ud
vikling, da kan det ikke undgaae vor Opmærksomhed, at hvert
enkelt Folks, ligesom den hele Slægts Historie, deler sig i tre
store Afsnit, der, om ikke andensteds, saa dog i Statsforfatning
en, kjendelig adskille sig, som Hierarchie, Genokratie 2 og Logo
machie 3, og det er let at indsee, hvorledes disse Forfatninger
knytte sig naturlig til Indbildningskraftens, Følelsens og For
standens Alder. At nu her i det Enkelte, efter hvert Folks sær
egne Vilkaar, findes mange Indskrænkninger, som ved første
Øiekast synes at være Afvigelser, kan ikke undre os; men i det
Store kan vi være sikker paa at finde Gangen kjendelig; thi den
er grundet i Menneskets Natur og Bestemmelse. Er det nu
unægteligt, at Fornuften ligefra Reformationens Dage stræbde
efter Enevælde i Mennesket, da fulgde deraf ogsaa en democra
tisk Retning, og det var kun Spørgsmaalet, om Fornuften vilde
sætte Pøbelen eller Loven paa Thronen, og i sidste Tilfælde:
hvilken Lov. Veed vi nu, i hvilket Forhold Fornuften gjen
nem det attende Aarhundrede satte sig til Christendommen,
eller med andre Ord, at den satte sig paa Bagbenene, da kan vi
forud vide, at den vilde sætte sig selv paa Thronen, og om der
skulde komme en Række af Revolutioner eller en Skare af Ty
ranner, som tilsidst sammensmeltede i en Universal-Monarch,
syndes at være det eneste Spørgsmaal. Ludvig den Fjortende
prøvede, hvorvidt det var mueligt at indfatte Europas øvrige
Kroner som Ædelstene i den franske); men med stor Bekostning
lærde han, at det endnu ikke vilde lykkes, og det sveed til
Frankerig, som maatte udrede Lærepengene. Naar man betrag
1 I det følgende omtales Nordamerikas Frigørelse. 2o : Slægtsvælde. 8o : Ordstrid
(der forudsætter Fornuftens Herredømme gennem den offentlige Mening).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
