Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1799
1801
1802
695
ethvert historisk Hoved, dersom det ikke laae i Historiens Na
tur strax at opløse dem i Dunst; men det lod imidlertid et Øie
blik, som om der skulde komme Noget ud af det Forbund;
Erkehertug Karl og Suvarov rensede Tydskland, Schveits og
Italien saa omtrent for Franker, og da disse havde bortført
Pave Pius den Sjette, som døde i Landflygtighed, oprettede
virkelig Russer, Tyrker og Engelskmænd Pavedommet
under Pius den Syvende. Men, alt var det, som man atter lug
tede Døden; Suvarov kaldtes fra Italien, Massena seirede i
Schveits, og Napoleon landede i Freius; den Flaade, hvorpaa
han overskibede sin Krigshær, ødelagde Nelson ved Abukir;
men den Baad, hvorpaa Charon vendte tilbage for end videre
at befolke Skyggeriget, svømmede tryg over Middelhavet,
skjøndt det vrimlede af engelske Snekker. Napoleon gik til
Paris og opløste Directoriet, under Navn af første Consul greb
han Romas Ørn, gik over Alperne, seirede ved Marengo, oplø
ste Forbundet og nødte Østerrig i Luneviller-Freden til at stad
fæste den forrige, lade Frankerne beholde den venstre Rhinbred
og Herredømmet over Holland, Schveits og Italien. Det tydske
Rige var nu i Grunden opløst, mange af dets Landskaber maatte
skifte Fyrster, og selv Engelland erkjendte, i Freden til Amiens,
den ny Tingenes Orden.
Her, hvor Krig og Fred med samt de to Aarhundreder løbe i
hinanden, maae vi standse et Øieblik for at betragte Europas
Folkehav, der vel fortjener Navn af det døde; thi under en
gruelig Svovel-Regn var hardtad Alt nedsiunket, og de lumre,
stillestaaende Vande aandede Død.
Frankerig og Napoleon have vi betragtet, og Øiet stævner af
sig selv over Canalen, for at dvæle ved Synet af det Eneste, der
lod til at kunne sætte Døden og Frankerne Skranker, den saa
berømte brittiske Almeen-Aand. Vi forudsætte som bekjendt,
at det var Villiam Pitt den Yngre, der havde \ været Sjælen i
begge de store Forbund mod Frankerne, og at det ligesaavel
var for engelsk Guld, man.kjøbde Krud og Kugler i Tydskland
og Italien, som Stemmer i Parlamentet, og naar vi nu see, at
enhver af Krigene udvidede Frankernes Herredømme og Ind
flydelse, da fristes vi ikke til at have store Tanker om den
Aand, der kæmpede i dem, eller rettere, da see vi, at den stod
selv i hemmelig Pagt med Døden: stræbde kun atovervælde
den med Slagt-Offere. Her maae vi da vel erkjende den
samme mechaniske Aand, ved hvilken vi før saae Engelland
stræbe at opholde Staten paa Folkets, Bevægelsen paa Livets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
