Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1797
1803
1804
1805
696
Bekostning; thi her stræbde man øiensynlig at holde Døden
borte ved at give den paa det faste Land Nok at bestille. Det
Eneste, her da endnu kunde synes værd at spørge om, er vel,
hvor Engelland fik alt det Guld fra, Offringen kostede, og hvor
fra det fik den Forstand, at der er ikke andet Raad imod Dø
den, end at lade den rase ud. Det Første er let besvaret, thi
netop under denne Krig bemægtigede Engelland sig Ostindien
og næsten alle Kolonier, det kom ganske i Besiddelse af Ver
dens-Handelen, og fik da ikke alene med næste Skibsleilighed
Alt tilbage fra Fastlandet, men og dets sidste Skillinger i Rente.
Det Andet er heller ikke saa vanskeligt at sige, naar man be
tænker, at Engelland var fra Arildstid i Slægt med Historiens
Aand, og havde, da det gjorde sit Arvegods i Penge, dog naturlig
viis beholdt, hvad Ingen vilde kjøbe, den Lærdom, at Døden
lader sig ikke fordrive, men kun i det Høieste opholde, vel ikke
med Snak, men dog med Kjød. Man kan derfor virkelig med
Føie sige, at Engelland ståk sit ene Øie ud, da det sluttede Fre
den i Amiens, og man veed, at Pitt virkelig traadte ud af Mini
steriet og lod skee i Blinde, hvad han ei kunde forhindre.
Om det øvrige Europa er kun lidt at sige; thi tildeels laae
det, som vi har seet, alt i Graven, og hvad der stod paa Randen,
bliver først ved Faldet historisk.
Der stod imidlertid Preusen, som havde skiftet Konge, men
ikke den Grundsætning, at staae stille paa Gravens Rand og see,
hvad der kunde falde. Det havde endnu sin forrige Anseelse;
thi man saae kun paa de stive Støvler fra Friederichs Dage,
som end vare de samme, ikke paa Benene, hvis Beskaffenhed
man først opdagede, da Døden traadte paa Foden.
Hermed gik det saaledes til: snart mærkede Engelland, at
Freden med Døden var en Forseelse, og erklærede Krig; vel
var man paa Fastlandet noget treven til at begynde den ; men
det var tungt for Arilds-Keisere at gaae i Lag med en saadan
Naturkeiser, som Napoleon gjorde sig til, tungt at see Dødens
Fugl stedse meer udbrede sine Vinger; man var fattig, Guidet
fristede, og begge Keiser-Hofferne skikkede deres Folk i Mar
ken. Preusen stod stille og lod sig træde paa Foden af Døden,
som skjød Gjenvei over dets Enemærker; Keiserens Mod sank
ved Ulm og faldt ved Austerliz; Russerne beholdt, hvad de
havde; men Østerrig maatte afstaae det Venetianske, og, hvad
mere var, sin store Bjerg-Fæstning: Tyrol. Nu opløste Napo
leon aldeles det tydske Rige, lagde Tyrol til Baiern, der nu, saa
velsom Vurtemberg, skulde hedde et Konge-Rige og med hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
