Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
700
Skyggerne myrdes i Tiden. Vi skal see, hvorledes det under af
vexlende, og tit i Rummet og Tiden modsatte, Skikkelser er
den samme Aand, som hersker trindt i Landene og i de sam
menstødende Aarhundreder : Dødens Aand, som paa det ud
rundneTimeglas er nem at kjende, han have saa for Resten
i sin iiskolde Haand Intet, eller hvad man vil : Sværd eller Segl
eller Trefork, Maalesnor eller Meisel, Pen eller Pensel, ja, Bibel
selv og Psalmebog. Skjønnest synes han tilvisse i den Skikkelse,
hvorunder det naturlige Skjønheds-Folk, Grækerne, saae ham,
som Ungdoms-Skyggen i den vendte Fakkels matte Efterskin ;
men lige dræbende er dog hans Aande, og lige übønhørlig ind
hyller han hver Dødelig i Nattens Mulm, som vi kan see paa
Folket, der med Konstner-Haand afbildede sin Banemand saa
venlig og sank saa i Graven, paa hvis Dække ikke de, kun vi
end see ham, som Skjønheds-Folkets egen Skygge, hvormed
det skuffede sig selv, men ikke Døden. Mange have i Tidernes
Løb omfavnet den smilende Skygge, men ere blegnede siunkne
tilbage for den iiskolde Haand og den giftige Aande, som skjulde
sig bag den; mere skuffende end nogensinde før, for Alvors-
Folk, staaer den nu paa Kirke-Graven som en farvet Billed
støtte, synes under det bølgende Klædebon kun halv at skjule,
hvad Ansigtet synes at røbe med Glands: en udslukt, men af
sig selv igjen opblussende Fakkel, og Korset synes den at løfte
i sin Haand, som et Tegn paa et underfuldt Samfund mellem
LivogDød. Det er sat til os, om vi vil lade os skuffe, det er
og sat til os, at opdage Blændværket og gyse tilbage ; men at
give Støtten Liv, saa den hæver sig med Døden, som den er,
under sin Fod, med Regn-Buens levende Farver om sin Tin
ding og Solens Kraft i sit Øie, det er en Konst, der langt over
gaaer hver Dødeligs Evne, det er den sande historiske Konst,
som gjør Under-Værker, og som kun Han forstaaer, der oprei
ste Jesum Christum fra de Døde, men som Han ogsaa
upaatvivlelig vil gjøre; Spørgsmaalet er kun: hvor og na ar, og
herom kan vi kun gjætte; men for Vist kan vi sige, hvor og
na a r det ikke skeer ; thi hvor man ei vil troe det mueligt, kan
det ikke skee, og hvor det hverken ønskes eller ahnes, der skeer
det ikke heller; thi alle Historiens Underværker kommer vel
over T vært for Verden, men i Kjæde-Gang for Aanden, og det
historiske Underværk, der vel udspringerafAanden,
men fremspinger dog i Naturen, som et guddommeligt,
gjennem Tiderne udviklet Konst-Værk, det maa nødvendig
undfanges i Troen af elskende Hjerter, ahnes og skimtes og bil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
