Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
Kamp, og at Døden maa, just derfor, komme igjen i frygte
lig Skikkelse, om ikke selv Haabet og Frygten skal hendøe og
gjøre al Opreisning umuelig. Christendommen og Islamismen,
det har vi seet, var, siden Augusts Dage, hvad der førde det
store Ord i Aandens Verden og i Legemets tillige. Hvilken der
førde det største, det skjønneste og sandeste, har Tiden viist,
og det lader sig uigjendrivelig bevise. At det er Christendom
men, især efter den lutherske Bekjendelse, der har avlet Viden
skabelighed, og, det være nu Stort eller Smaat, lært os at for
klare Roms og Grækenlands Mester-Værker, ja, at begribe Me
get, der overgik baade de syv Vises og Platos Forstand, lader
sig heller ikke nægte uden at modsige Historien, saalidt som,
at det er den, der har givet vore Stater Kraft til at danne og op
holde sig. At nu imidlertid intet Folk i Europa er begeistret for
Christendommen, det see vi for Øie, og Alt, hvad der er ud
sprunget af den, maa da ligesaafuldt være en aandløs Skygge,
som den Kirketjeneste, der skulde afbilde den. Man prøvede i
det attende Aarhundrede paa en Oplysning i Modsætning til
den ; men det vilde ikke lykkes, af den klare Grund, at det ikke
var en anden Troe, men Vantroe, man vilde sætte i Steden,
og den bestemte Vantroe, som ikke er andet end en Fornæg
telse af Troen, kan i det Høieste vinde Skin af Kraft i Kamp
mod Troen, og hvad der af den er udsprunget; ja, den mod
sætter sig i Grunden al levende Kraft, da den, ved at nægte
Aande-Verdnen Virkelighed, afskjærer Livet fra sin Kilde. Kun
med Dødens Kraft kan da Vantroen kæmpe, og fiendtlig maae
den slaae mod alle levende Forhold, mod det poetiske og viden
skabelige, saavelsom mod det religiøse, mod Stat saavelsom
mod Kirke. I Frankerig og Napoleon saae man et rædsomt
Vidnesbyrd herom, da man havde glemt, hvad Fortiden saae i
Rom og Cæsarerne ; selv Napoleon maatte, for ide Dødes Rige
at fremgjøgle Skyggen af en Stat, omhugge Friheds-Træet, der
som en Manerpæl var plantet paa den myrdede Kirkes Grav,
og optrylle dens Skygge. Hvorsomhelst vi henvende Øiet i Lan
dene, som have baaret de mægtige Throner og udskikket de
kraftige Ord, finde vi ingen høiere Stræben end at opholde
eller gjenføde Skyggen af det Forbigangne, og denne Stræben
er aabenbar i det nittende Aarhundredes Aand ; hvad der endnu
stræber at forjage selv Aandeverdenens Skygge, det er Efter-Døn
af det attende Aarhundredes J o r d - S kj æ 1 v, som maaskee end
nu kan adsplitte mangt et Skyggeværk, men aldrig hindre det
fra igjen at samle sig; thi ligesaa lidt som Aander forgaae, kan
699 45*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
