Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
705
Franskmænd og klippede meer end Skjægget af dem, han kunde
overkomme, men det vil i Historien ikke sige stort; i Engelland
lokker man, sagtens ikke med tomme Hænder, endeel Jøder til
at lade sig døbe, og det siger i Grunden heller ikke stort, men
viser dog, at man der vil have baade Bibelen og dem selv med.
Anderledes er det i Tydskland; thi hvor man der bryder sig
om dem, vil man af med dem, fordi man seer, at Tydskere
blive de, og deres Mestere i Regnekonsten blive Tydskerne,
aldrig, og den Regning er da snart gjort, at hvordan det saa
for Resten gaacr, maae dog Tydskerne tabe. Et venligt Øiekast
opfordres imidlertid den christne Historiker ogsaa herved til at
skjænke det ulykkeligste af alle Folk; men det skylder han
desuden det mærkværdigste og ypperste Folk paa Jorden : Guds
eget Folk og Sandheds Førstefødte, som Jøderne saa vist ere,
som Christendom er Sandheds Ord; thi gjennem Jøder er det
talt, og det vidner, at Saliggjørelsen er af Jøderne : at Christus
er efter Kjødet af deres Patriarcher, at Israels Levning skal
frelses, naar Hedningernes Fylde er indkommet, og at deres
Slægt skal ikke forgaae, før al Spaadom opfyldes, og Menne
skens Søn aabenbares i Himmelens Skyer med sin Kraft og sin
Herlighed.
Spørge vi nu om Grund-Begrebet for det jødiske Folk, da
svarer Historien os ganske bestemt, at det vil der Tid til at
finde, og vi kan umuelig tåge Feil, ved fortrinlig at kalde Jø
derne i Sandhed et Tidens Folk; thi det er unægtelig baade
det ældste, vi kjende, og det, hvorigjennem der er virket Mest i
Tidernes Løb; ja, en Christen er saameget mere nødt til at kal
de dem saa, som det er det eneste Folk, om hvilket Skriften
siger, at det skal vare Tiden ud. Eftertænke vi nu, hvad det er,
hvori den sande Tid virkelig og levende aabenbarer sig, da
maae vi vel finde, det er netop i Ordets Røst: det lydende
Ord, hvoraf Tallet igjen er en Skygge, og vi kan da med Eet
forstaae, at der er Forbindelse mellem Jødernes gamle og ny
Historie, som mellem Legeme og Skygge. Paa den anden Side
kan vi ogsaa let forstaae, at det Folk, der hører nærmest til det
sande Tids-Begreb, maae være Sandheds eget og det egenlige
Menneske-Folk, altsaa det aandigste af Natur, varigt som Tiden
og Redskabet for det største Ord, der kan lyde og fattes i Ver
den. Heraf følger da, at Jødernes Historie ikke naturlig hører
anderledes til de øvrige Folks, end at den indeholder samme
i sig, og at skal dette Tids-Folk forenes med noget andet, maa
det indlemme samme i sig. Bibel-Historien bliver da ogsaa fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
