- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tredje Bind /
706

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdens-Krøniken 1817
706
denne Side et eget Studium; thi kun den lærer os, hvorledes
den første Deel af Gaaden er løst, ved Hedningernes overnatur
lige Indpodning i Israels Stamme; men hvad Kirke-Krøniken
skal løse, er den anden Deel af Gaaden, i det den nemlig skal
vise, hvorledes den afbrudte Green groer atter til Stammen og
indlemmer Pode-Kvisten i sig. Synes det da nu en uopløselig
Gaade, hvorledes Ghristendommen skal gjenfødes i sine forrige
Bekjendere, da seer man let, at den løses ikke, men synes at
vorde mere indviklet, ved at see paa Jøderne; men hos en
Christen maa dog Haabet voxe ved at see paa dem, ei alene,
fordi han paa dem seer, at Gud baade kan og vil gjøre Miracler,
men ogsaa, fordi han er sikker paa, at et Hedning-Folk maa
opvækkes, før Israel vindes ; at ligesom Kvinden er fra Begyn
delsen af Manden, saaledes maa Kvinden i Tidens Løb igjen
føde Manden og leve i ham, naar hun synes at døe. Men, skal
der nu være et Folk, som, saa at sige, skal bære Tiden under
sit Hjerte og gjenføde den, da maae det aabenbar være et Folk,
der svarer til Historien, et mindekjært Folk, hvem Sand
hed gjennem Tiden har ligget paa Hjerte, hvem det store Ord
fra Palæstina er gaaet saa dybt til Hjerte, at det end ikke i Dø
den kan holde op at længes og sukke efter dets livsalige Kraft,
og her staae vi da atter, hvor vi kom fra, og hvortil vi stedse
maa komme tilbage l.
Dog, her paamindes vi atter om at begive os til Tydskland
og Fichte, og skjøndt Vittenberg synes nu at ligge meget for
lavt til derfra at overskue Philosophiens Rige, saa er det dog nu
engang Historiens uforanderlige Skik, at forklare Alt af sit Ud
spring, og den lader sig ikke indbilde, at hvad der udsprang af
Ordet ved Luther, er større end det, eller at noget Stade i Tydsk
land er historisk høiere end Morten Luthers Grav. Indvender
man, at Vittenberg er ikke længer i Sachsen, og Høiskolen flyt
tet derfra til Berlin, da indrømmer den vel, hvad den ikke kan
nægte, uden at nægte sig selv, men erklærer dog Flytningen for
et Natur-Phænomen, der ingen Indflydelse har paa dens Aand,
stiller sig paa Graven og erklærer: den ligger historisk i Sach
sen og omsvæves af, hvad der end er af Tydsklands Høiskole
tilbage: Skygger og Drømme.
Mærkelige Skygger møde vi,somrimeligt er,blandtVittenbergs
sidste Professorer: nemlig Schrøck og Reinhard, og høist mærk
1 I det følgende undersøger Grundtvig, om dette historiske Folk er at finde i
England, Holland eller Schweitz, og svarer benægtende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/3/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free