Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
708
Ei vil vi opholde os med at betragte Mere af, hvad der, som
man siger, hørde til Kirken, ikke engang Ernestis mest bibel
skaanende Discipler, som det er nok at betegne i Koppe, Mo
rus, Griesbach og Rosenmuller; end sige da, at vi skulde spilde
Tid med at omtale de mere critiske og knappe Vurderings
mænd, der for det Meste kun havde deres Forstand og Lærdom
til Laans, deres Størrelse i Indbildningen, deres Styrke i Mun
den og i Fingrene : i Terminologier, Phraser, Conjecturer, Hy
potheser, og fremfor Alt i Accommodeer-Kammens flittige Brug
til at kjæmme Håar ned over Bibelens klare Aasyn. Kun Eich
horn og Paulus vil vi lade Øiet bemærke, medens det løber dem
forbi; thi de vise os ud af Kirken; og medens den Ene leder om
et Ur-Evangelium, der kan frie fra Troe til, hvad vi har, den
Anden om Sminke til Judas, for at franarre Døden sin eneste
Fange, som Saurin endnu lod den beholde, vil vi, veemodig,
men anderledes venlig betragte Johan Gottlieb Fichte som en
forulykket Søn af Morten Luther.
Vi veed, at Fichte selv inddeelte sine Bøger i videnskabelige
og populære, eller i hans Hoveds og hans Hjertes Ord, og det
maae vi ingenlunde tabe af Sigte; thi Hjernen var forskruet,
men Hjertet havde han paa det rette Sted, og kunde det end ei
helbrede Hjernen, fordi han af al Magt satte sig fast i Hovedet,
saa lind rede det dog Sygdommen og gav ham Lys og Kraft nok
til at komme Sandheden og Livet nærmere end Nogen af Tydsk
lands andre berømte Tænkere.
Man veed, med hvilken forunderlig Dristighed og Naivitet
Kant paastod, at man ikke kunde bevise sin Selv-Bevidsthed,
men nok sine Indbildningers timelige Sandhed, at Gud, Frihed
og Lyksalighed var Noget, man kun til Huusbehov skulde
paastaae, samt at alle Tings virkelige Betydning var os for
borgen. Vel maatte Johannes Muller kalde Sligt Forstandens
Bankerot; thi den narrede ikke blot alle sine Creditorer, men
sig selv med i sine aabne Øine. Det syndes Fichte, en af Kants
første og ivrigste Discipler, dog var alt for galt, og vilde i det
mindste see til, at Forstanden kunde blive skadesløs, ja, om
mueligt, skulde det end skee paa Guds og hver Mands Bekost
ning, en heel og holden Mand. Temmelig egennyttigt var det
nu tilvisse, og langt fra at være saa fordeelagtigt, som det syn
des ; thi at indbilde sig, man er født til Konge i et Rige, hvor
man ingen Magt har, er kun i Daare-Kisten en Trøst, og kunde
man end blive Konge, naar Verden var uddød, som man da
nok turde vente, naar man ret havde lært at bie, saa var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>