Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
1812
døde
1806
707
værdigt er det, at da den Sidste døde, opløstes Høiskolen, netop da
den skulde havt sit Jubelaar; thi netop da vare trehundrede Aar
forløbne, siden Luther paa den creeredes til Doctor iTheologien.
Det var Kirke-Historien, Schrock især anvendte sin Tid
og Flid paa at fortælle ærlig, billig og sandfærdig, men uden
mindste Liv, uden Øie for dens vidunderlige Gang, uden Nid
kjærhed for dens høiere Sandhed, og vel maa man da kalde ham
Skyggen af den evangeliske Kirke, der, for at ligge uskjæmmet i
Graven, fremlagde nu til sin Undskyldning det Skjold, den i le
vende Live havde løftet til Sandhedens Forsvar. Kunde Zinzen
dorf seet op af Graven, da maatte han kryet sig ved at høre den
Kirke, hvis Undergang han havde varslet for og truet med, nu
i sit Skriftemaal paa Sottesengen at nævne ham som Luthers
værdige Eftermand, og, saa at sige, ønske Vittenbergs Høiskole
flyttet til Barby.
Reinhard var, saa at sige, Luthers og Melanchtons sammen
svævende Skygge, der da umuelig kunde blive ret enig med sig
selv, men brugde Troen og gode Gjerninger som et Par Kryk
ker, af hvilke man ingen kunde undvære, for at gaae trøstig
og skikkelig Verden igjennem og Døden i Møde; den ene
maatte skjæres blot efter Bibelen, den anden tillige efter Ver
dens Hoved, og da nu den moralske Krykke maatte springe,
saasnart den rørde ved Arve-Synden, maatte man gaa udenom
den og lade, som det var ingen Ting, man sparkede af Veien.
Hvem der skriver Reinhards Levnetsløb, er ingen Christen,
hvis han ikke kjæmper og græder med den fromme Mand, der
stræbde at udvikle sig af de Garn, hvori Tidens forfengelige
Vidskab til Hjerte-Pine havde hildet ham, og løsrev sig, vel kun
halvt, men meer, saavidt bekjendt, end nogen Tydsker i hans
Tid; selv Kirke-Historien lyser Fred over hans Been og lader
dem hvile hos Luthers; men i sin Dom over Ordets Tjenere er
den übestikkelig, som Bibelen, dens og deres hellige Lovbog.
Reinhard nægtede Arve-Synden og gjorde derved, skjøndt uvit
terlig, hvad han ivrig lærde om Evangelium og Korsets Ord,
til et uforsvarligt Eventyr; han kaldte Luther en Sværmer i
Moralen, og læmpede mangt et Bud i den efter verdslig Attraa;
sønderlemmet, tør og kold var hans Prædiken, og Kirke-Histo
rien kan ikke paaanke det i mildere, men neppe heller i san
dere Udtryk, end ved at ligne ham ved Reformatorernes Skyg
ger, som over Lutheri Grav stræbde, ved Hjelp af Crusii For
nuft, at sammensvæve og beskytte Helligdommen mod Tidens
Hedninger med forenet Styrke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
