Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
ligger i Blodet og skulde blive i Hjertet og styrke Samvittig
heden, er steget til Hovedet som en selvraadig practisk Fornuft,
der vil realisere sin Idee; det Folk, der var skabt til ingen Stat
at danne, men at styrke paa alle, og, ved at arbeide i Historiens
og Christendommens Aand, være Jordens Salt, har vel neppe
prøvet paa at blive sammen, men dog i Tydskland stræbt at
gjøre sit Mester-Stykke ved at blive Hovedet for et mageløst
Folk. Om Gother er Høi-Tydskernes rette Navn, og om
Romerne hørde oprindelig til samme Folkefærd, som dets le
gemlige Side, kan her være ligegyldigt, skjøndt det neppe er
tvivlsomt ; thi Nok er det, at Tydskerne har villet oprette det
Romerske Rige, men fra en høiere Synspunkt, meest som et
aandigt, og altsaa i deres Øine helligt, Rige; Fremgangsmaa
den kan man neppe forestille sig under et klarere Billede, end
som en fuldblodig Hjerne, der med magnetisk Kraft drager
allehaande Lemmer, men af forskjellige Legemer, til sig, for
deraf at danne sig et Legeme efter Behag, hvoraf Følgen gan
ske naturlig er blevet en Blod-Blanding, der ganske rigtig med
deelde alle Lemmerne Hoved-Attraaen, men ogsaa Lysten
at have sit Hoved for sig selv, og det Kreds-Løb, Blodet tog,
frembragde lutter K r e d s e, den ene i den anden, som alle vilde
forene og udvikle Alt. At dette eventyrlige Billede er skabt af
Tydskerne selv i deres Historie, kan enhver overbevise sig om
ved at studere den, og man indseer let, at disse Folk maatte
staae i et underligt Forhold til Historien. Grund-Tydskerne
vilde egenlig kun ansee den for en Form, hvorigjennem de ud
viklede, hvad de vare ; for kloge vare de imidlertid til at foragte
Erfaringen, men tillige for selvkloge til at lade sig af den over
tyde om det Forfængelige i deres Attraa, for stolte til at bøie
sig under Historiens Aand og oppebie Timen ; de andre Stam
mer vare deels mere, deels endnu mindre historiske; nogle vilde
følge Naturen ene, andre forbinde Natur og Historie, men alle
følge deres Naturi Historien, og da det var Naturen, der havde
samlet, ikke Historien, der havde avlet, dem til Folk af eet
Tungemaal, saa er det klart, at baade Historie og Tunge
maal maatte hos dem tabe sig i en Dunkelhed, hvoraf de syn
des udsprungne som en Natur-Begivenhed. Hvilket Lys
der, fra denne jævne historiske Standpunkt, opgaaer over
Tydsklands Videnskabelighed, og især over Tydskernes uma
nerlige Hang til, tvertimod alle poetiske og historiske Folk, at
forklare Sprogs og Staters Opkomst i Lighed med, hvad hos
dem er skeet, det seer man vel, og hvor galt det er, lærer man
710
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
