Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
711
dog vel snart at indsee; men i al Fald tillader Rummet endnu
kun Vink om, hvorledes dette forklarer Fichtes underlige For
hold til Historien, med samt hans Drøm om Normal-Fol
ket, der vist nok har sin Rigtighed, naar man søger Normal-
Folket, hvor det er : i det prophetiske Ord, ikke i den høitydske
Hjerne.
Meget var her at sige om Tydskernes naturlige Historie-Cri
tik og Historie-Skrivning i de sidste Tider, og det vilde blive en
historisk Natur-Critik, som urokkelig maatte stadfæste Oven
staaende; men det maa være nok at kaste et Blik paa de to yp
perste Historie-Granskere : Schlozer og Heeren, begge Profes
sorer i Gottingen, hvis Høiskole bør hede den tydsk-historiske ;
thi den ligger ikke for Intet i Hannover : mellem Tydskland og
Engelland. Kirke-Historien, veed man, var Tydsklands yp
perste Vaaben i Reformationens Dage; Luther vaagnede i dens
Aand; men det var kun Tilfældet med Faa, og i Almindelighed
lærde man kun af ham at bekæmpe Pavedommet med den, og
Alt, hvad man gjorde, var at udmønstre Opdigtelser og udvikle
den pavelige Politik. Intet beviser klarere, hvorlidet Tydskerne
havde fattet Aanden, end det Bifald, hvormed man siden mecha
nisk udmønstrede det af Kilderne, som den aabenbar havde
skabt, og anvendte Pave-Politiken paa Kirke-Fædrene. Da nu
Erfaringen, og især Exemplerne fra Frankerig og Engelland,
drev Tydskerne til alvorlig at befatte sig med Universal-Histo
rien, og især de tre sidste Aarhundreders europæiske Stats-Hi
storie, saae man naturligviis de samme to Retninger, i det
Somme mest critiserede i den ældre, og Andre mest politiserede
i den ny Historie, og her er det da, vi see Schlozer som den
skarpeste Critiker og Heeren som den største Politiker. Neppe
kan nogen Slags Tvivl optænkes mod Ægthed og Tilforladelig
hed, som Schlozer ikke har yttret, og neppe vil nogen verdslig
Sammenhæng findes, som Heeren ikke har peget paa, saa ingen
Historiker bør undlade at studere de to Mænd; thi af den Ene
skal han lære at skjelne Tider, og af den Anden at prøve Aan
der; af Schlozer skal han lære, ikke at ville bevise Noget hi
storisk o: uigjendrivelig, uden med de store utvivlsomme
Begivenheder og Tidsrummet, efterat Bogtrykkerie kom i
Gang, af Heeren derimod, ikke at overlade sig til nogen Fore
stilling om den indvortes Sammenhæng, som ikke stemmer
overeens med den udvortes og indslutter den i sig ; af hiin skal
han lære at fordre, af denne at finde historisk Vished; men Hi
storiens Aand maa han selv føre med, om Læsningen skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
