Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
718
der synes at have overvundet Døden. At det er et Blændværk,
mærke vi bedst deraf, at vi Intet kan føle ved den hele Hand
ling, og naar vi ønske at føle Noget, er det, som naar man gri
ber efter livagtige Skygger og føler sig kun skuffet; ja, det er jo
i alle Maader upaatvivleligt, at Konstneren kun vilde skuffe sig
selv og os med en ideal, o: i Luften grebet, Tid og Sammen
hæng, eller med andre Ord, fare over med os til Skygge-Ri
get, hvor man er fri nok for at døe, da man ikke lever, og har
Pluto til Ven som hans lydige Skygger. Sørgeligt er det nu vist
ogsaa, at Schiller stædte sin Konst saa ilde og spildte den paa
at ville forsone os med de thebanske Brødre, som i Skygge-Ri
get skal kæmpe med græske Sværd om en af Mahomeds Houris
under Korsets Banner; men ikke desmindre turde vel Bruden
ganske rigtig være Skyggen af det sande historiske Drama,
hvor Saga lever i Choret og optager Heltene, naar de synes at
døe, levende i sit Rige, og gjør dem i Aand og Sandhed frie og
udødelige; ja, hvori Saga er egenlig Heltinden, som i gud
dommelig Frihed trodser Døden og fuldender i Mennesket
sit Epos, uagtet Døden, som Syndens Sold, er blevet alle en
kelte Menneskers beklagelige Lod. Derfor er hvert uhistorisk
Drama kun i det Høieste en Skygge, og hvem Historien ei med
Kjærlighed har gjort udødelig, kan ingen Konst lade døe med
Seier; stjæle Mennesker fra Historien, omskabe dem i Hjernen
og omdøbe dem i sit Blækhorn, det kan man vel; men de op
digtede Navne vinde aldrig vort Hjerte, og røres vi, da sørge vi
over, at den historiske Sammenhæng, som skulde trøste og
forklare, er borte; det er med andre Ord, vi ty vte Konstneren
og ønske at see hans Mis-Gjerning opdaget.
Vi staae her ved det attende Aarhundredes Slutning, og i det
vi skride til Skildringen af dets sidste Revolution i Konstens og
Videnskabens Rige, nødes vi til at mærke en besynderlig Lig
hed mellem Optrinene her og i Frankerig, saa det synes, som
den samme Aand var begge Steder Herre, og virkede kun igjen
nem forskjellige Redskaber, hvilket ogsaa for det Meste virkelig
var Tilfældet. Hvem seer ikke, at der er en virkelig Sammen
hæng: mellem Criticismen og Idealismen paa den ene, National-
Forsamlingen og Conventet paa den anden Side, saa det paa
begge Sider var Løsenet, at indskrænke og afskaffe Kongemag
ten, ophæve Adel og Geistlighed, tillukke Kirke og Historie og,
midt under Raab paa Frihed, at sætte hele Menneske-Slægten
under Politiets specielle Opsyn! Hvem veed ikke, at Gothe,
Schiller, Herder, Vieland og Jean Paul, saa uenige de for Resten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
