Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
719
vare, dog alle hørde mere og mindre til Oppositions-Partiet og
udgjorde et Slags Directorium, der iXenierne havde sin attende
Fructidor, hvorved Agathon, ligesaavelsom Anacharsis, forviis
tes til Cayenna ! Kan det undgaae vor Opmærksomhed, at den
saakaldte Natur-Philosophie og Konst-Poesie, ligeoverfor Napo
leon, stræbde efter Keiser-Thronen, og gjorde kun for et Syns
Skyld Gothe og Jean Paul til Med-Consuler, sluttede Concordat
med Paven og opstillede Skyggerne af Adel og Geistlighed:
Kirke og Historie, for at befæste og sikkre sig paa Thronen!
ja, er ikke denne Throne siunket som Napoleons, er ikke For
fatningen i den tydske Læse-Verden nu igjen hardtad at see til
som før Fornuft-Kritikens Dage, kun med den Forskjel, at
mangen Bog har faaet et andet Snit, at en Deel ønsker Keiser-
Tiden tilbage, og endnu Flere stræbe stykkeviis at realisere
dens Grundsætninger! Hvem der anseer slige Sammenligninger
for Spas, maa enten ikke forstaae dem, eller ikke troe sine
egne Øine, og hvem Ligheden forundrer, har ikke betænkt, at
den er saare naturlig; thi kun det Modsatte vilde være for
underligt, da det jo er aabenbart, at paa begge Steder stræbde
Fornuften at gjøre sig uafhængig af Troen, ligesom det er
unægteligt, at den franske Tænkemaade fandt stort Bifald i
Tydskland, Noget, der nødvendig maatte, i det Mindste i Lite
raturen, frembringe et lignende Billede, og om det vil være
uden politiske Følger, faaer man at see. Betragtningen af den
tilsvarende Tid i Frankerig, med Rousseau, Voltaire og Encyklo
pædisterne, skal ikke berolige os,; thi vel kan vi forudsee, at
den politiske Revolution vilde, ligesaavel som den literaire, i
Tydskland have en anden Skikkelse, men om den i Grunden
blev glædeligere, er meget at omtvivle, eller rettere, at den
vilde blive langt grueligere, kan en sagakyndig Christen
ikke tvivle om. Vel har man nu havt det Mundheld, at Histo
rien er en bagvendt Prophet ; men det siger naturligviis Histo
rien ikke selv, og glippe ei dens Jule-Mærker, da er en tydsk
Revolution uundgaaelig ; men Aar og Dag er det rigtig nok Hi
storiens Skik først baglænds at tilsætte.
Det var da i det attende Aarhundredes sidste Olympiade, at
Brødrene Schlegel, Tieck og Novalis paa den poetiske, og
Schelling paa den philosophiske Side, proclamerede en splin
terny Tid, som skulde begynde med en Dommedag, men derpaa
strax gaae over til et Himmerig, altsaa i Grunden Tidens
Indgangi Evigheden, som, galt forstaaet, da ogsaa var Om
kvædet paa Visen. Man kan begribe, at det attende Aarhun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
