Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
722
kun sees i Skumring, og af at tale klart nok for dem, der ansee
det aandige Samfund, der forener Menneske-Slægten til eet
Menneske og forbinder den med Gud, for Daarskab og tomt
Hjernespind.
Historien vidner, at et übegribeligt Ord, der, under forskjel
lige Billeder og Betingelser, tillagde Mennesket og alt Timeligt
et vist Forhold til og Sammenhæng med det Evige og Usynlige,
at et saadant Ord, som vi fortrinlig maa kalde Poesie og
betragte som Religion, er Grunden til alt det Mærkværdige,
der har begivet sig i Verden: at et saadant Ord, der syndes ind
blæst af en Guddom, har skabt alle Forestillinger om aandig
Storhed, som netop grunder sig paa den høiere Betydning, det
Timelige faaer ved at sees som Billede af og Redskab for noget
Evigt. Hvem disse Forestillinger gik til Hjerte, stræbde at ud
trykke dem i Levnet og Idræt saa kjærlig og klart som muelig,
og Følgen deraf var Konst i vidtløftig Forstand : Stræben efter
aandig Skjønhed. Kunde det nu lykkes at begri be disse Fore
stillinger, da fremkom derved Videnskab i høiere Betydning,
og en Bestræbelse derefter finde vi virkelig i Historien under
Navn af Philosophie; men som oftest forsvandt det Aandige
mellemHænderne, da man vilde, hvad der var umueligt, be
gribe det sandselig og indbildte sig, at naar det mislykkedes,
var Uvirkeligheden dermed beviist. Let indsees det imidlertid,
hvilken Daarskab det er at kalde det uvi r kei i gt, som unægte
lig har virket det Store, vi maa beundre, og det Skjønne, der
indtager os, samt at ansee for det høieste Virkelige, hvad der
intet Lignende kan virke. Det burde altsaa ikke være Spørgs
maalet mellem fornuftige Mennesker, om de græske og nordi
ske, de jødiske og christelige Forestillinger havde en høiere
Virkelighed end den Lokiske eller Kantiske Philosophie; thi
Kraften beviser Virkeligheden, og Virkningen vidner om Aar
sagen; men kun det skulde være Spørgsmaalet, hvor man fin
der Forestillingerne i deres Reenhed og Sandhed, og hvor
ledes vi kan tilegne os dem, saa vi derved annamme den Kraft,
der er vort unægtelige Savn? Vidner nu Historien, at det er de
bibelske Forestillinger, som have virket vældigst og kjærligst
paa Jorden, da kan det aldrig slaae feil, at de jo ogsaa ere de san
deste; og at Troen er Middelet, hvorved de ene kan blive virk
somme i os, faaer man vel at finde, om man end en Stund skuf
fer sig med den Indbildning, at deres blotte Betragtning : Stirren
paa deres Skygger, kan gjøre Sagen klar. Hvorledes nu Troen
erhverves, derom maa man naturligviis søge Beskeed i Bibelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
