Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
723
selv, og her hjelper ingen Anskuelse; men ligesom det er klart,
at en historisk Betragtning af Christendommens Virkninger kan
drive et sandhedskjærligt Menneske til Bibelen, saaledes tør det
vel stadfeste sig, at skal Troen vinde meer end et sygeligt Liv
i Hjertet, skal den Lunkenhed, der er vort sørgelige Kjende
mærke, forvandles til Varme, skal vor Gruble-Syge ikke betage
Forestillingerne deres Kraft i os, da maa der skee et Underværk,
som vi ikke kan betegne anderledes end ved et aandigt Sam
fund med troende Fædre. At nu et saadant er mueligt, kan man
gjerne nægte ; men Nægtelsen gjælder ei stort mod det Beviis
for Virkeligheden, som enhver Troende kan give Modstanderen
i Hænderne, og aabenbart er det, at kan vi føle os størkede og
opflammede til ædel Daad ved levende at mindes ædle Foræl
dre, da maa det samme være Tilfældet med alle andre Afdøde,
dersom de kan leve op for os i et kjærligt Minde; thi da opstaae
de aandig i os. Den levende historiske Anskuelse, som vi med
et Ord kan kalde Min de blik, bestaaer da deri, at vi betragte
hele Slægten som eet Menneske, hvis Liv vi ere kaldte til at
fortsætte, og hvis Kraft vi i Kjærlighed tilegne os; levende og
virkelig bliver Anskuelsen, kun for saavidt vi hjertelig troe paa
dens Sandhed; men Skyggen af den kan fremkomme uden syn
derlig Troe, naar Fornuften bliver sig aandig bevidst, og borger
derved sig selv for Forestillingens Rigtighed.
Nu lod det sig vel historisk udvikle, hvorledes ethvert Folk,
der har viist Kjærlighed til sine Fædre og derved beviist sin
Følelse af aandig Eenhed, ogsaa engang maa komme paa en
Punkt, da denne Følelse bliver sig selv klar og gaaer over til et
Forstands-Begreb, og da fremkommer en historisk Anskuelse,
hvis Liv, Dybde og Omfang beroer paa Graden, Omfanget og
Beskaffenheden af den foregaaende historiske Kjærlighed.
Fra dette Stade turde vi vel finde Shakspear mindre gaade
fuld og temmelig godt kunne forklare os det tydske Særsyn. At
nemlig i det Mindste Schleglerne ere Sachsere, og Schelling en
Vyrtemberger, veed man, og at den ny Poesie og Philosophie
har fundet alle sine Høvdinger, og sit meste Publikum, i den
evangeliske, o: historiske, Kirkes Enemærker, er nok ingen
vovelig Paastand. Betænke vi nu, hvad der kunde bevæge hi
storiske Folke-Stammer til at udvandre, da maae vi vel svare:
Lyst til Eventyr, og spørge vi, hvad der kunde forbinde dem
med Tydskerne, da maatte det ligeledes være et eventyrligt For
hold til Historien ; de indbildte sig, at Mennesket skulde fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
