Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens-Krøniken 1817
724
kommes idem, ligesom Tydskerne meende, de skulde udvikle
Mennesket, og sagtens maatte de da føle sig trukne til hinan
den. De elskede altsaa Historien, kun fordi det laae, og den
syndes dem at ligge i deres Natur; som de elskede Histo
rien, elskede de naturligviis ogsaa Christendommen, og naar
denne Følelse engang blev sig selv klar, maatte de nødvendig
anskue og stræbe at begribe Historien i deres Natur, ret
egenlig at underlægge sig Historien; thi de ansaae sig jo
selv for det historiske Folk, der havde indlemmet sig i det yp
perste Natur-Folk, for deri at udvikles og begribes. De maatte
altsaa anskue Historie og Christendom som et kolossalsk my
thisk Eventyr, der egenlig havde kun dem at betyde, og var et
fuldendtEpos, saasnart de med Øinene havde indtaget og i
Tanken tilegnet sig det. Man kan gjerne lee ad denne Udvik
ling, som den og paa en vis Maade fortjener, men hindre Hi
storien fra at stadfæste den, vil nok falde vanskeligt, da Histo
rien pleier at kjendes ved sine Børn, om den end nødes til at
erklære de m for arveløse, der forud have optaget deres Arv og
tilsat den paa deres egne Veie. Saameget er i al Fald vist, at
baade Niebelung-Rimet, Helte-Bogen og de fleste historiserende
Digte fra den tydske Middel-Alder ere lutter Eventyr, og at det
Samme er Tilfældet med de historiserende Digte, der høre til
den saakaldte ny Skole, ligesom Ingen skal kunne nægte, at
dens Philosophemer over Verdens-Historie og Christendom ere,
selv hos Hovedmændene som Novalis og Schelling, heel even
tyrlige. Ja, naar vi betragte den hele Røre i de nu forløbne tyve
Aar, maa den da ikke staae for os som et Eventyr! Vi see en
Klynge af store Hoveder træde op, med den gigantiske Plan at
bygge et Drømme-Tempel, der kunde rumme hele Verden og
Tiden, og fra hvis Tag man klarlig kunde gjennemskue Him
len; kolossalske Buer hævede sig virkelig, som ved en Trylle-
Kraft, og vidunderlige, hidtil uhørte, Toner klang, som om de
klingre Malme i deres dybe Leie vare forvandlede, hvor de laae,
til en Harpe, Bjerg-Aander slog; og nu — synes det hele os som
en Drøm, Templet synes nedsiunket til et Berlinsk Propylæ, og
Sangen forvandlet til et tomt, urimeligt Eventyr, der kun for
eviges i de Heidelbergske Aarbøger. Død er Novalis, Tieck
lever kun med Heltene i sine Eventyr, et Liv, der udentvivl
kjeder ham selv, Verner og F. Schlegel har taget Flugten ind i
den mechanisk saliggjørende Kirke, Schelling veed man neppe,
hvor er, og et stort Spørgsmaal, om han veed det selv; men i
al Fald er det Smaafolk mod Hine, som mindre føre end kløve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
