Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver af Snorro og Saxo
16
og tolker deres Hændelser og Idrætter med en Røst, som intet
legemligt Øre fornemmer, men som underlig gienlyder i vort
Inderste, som beviser sin Kraft ved at klare Øiet for de gamle
Dage og smelte Hjertet til inderlig Medlidenhed og dyb Deelta
gelse i Alt, det Mindste med det Største.
See, derfor kan Ingen sige med Sandhed: jeg ærer og elsker
Gud, men mit Fædreland elsker jeg ikke, mine Forfædres
Skiebne er mig ligegyldig; saalidet kan Nogen sige dette med
Sandhed, som om han sagde : jeg elsker Gud, men hader min
Fader og Moder og Broder; Guds Kiærlighed er Alt; men hvor
ikke engang den naturlige Kiærlighed findes, visselig, der er
Guds Kiærlighed endnu mindre tilstæde, og naar den kommer,
da renser den Alt; men den ødelægger Intet, som er af Gud, og
det er den naturlige Kiærlighed i sin Rod, om den end i sin
Vext er nok saa vanartet.
Er dette nu Sandhed, som det er, om alle Folk og Tider, hvor
øiensynligt maae det da ikke være for os, som bygge i Norden?
da det er aabenbart, at intet Folk af Naturen har annammet en
saadan Kiærlighed til Fædrene som vi, at der er intet Folk
under Himlen, der haver været saa underlig bekymret for at
giemme Fædrenes Ihukommelse og overantvorde den til deres
Børn, som de Folkefrænder, af hvis Lænder vi udsprang. Lad
os da høre, hvad gamle Saxo formelder om den fjerneste Old
tid: de giemde, siger han, Fædrenes Ihukommelse, ikke allene
i Riim, som ginge fra Mund til Mund, men ogsaa i deres eget
Slags Skrift, som de indgrov i Kampestene og Klipper; saa
stærk var deres Drift til historisk Idræt, at havde de ei Perga
ment, da toge de Stene, og Fjeldvægge gjordes til Tavler! Lad
os dog see paa Saxo selv, som sad i de mange Aars Dage og
sankede Sagn fra de forrige Tider, og lagde dem ud med stor
Besvær paa det fremmede Maal, for at de ret kunde vinde og vare,
saa kommende Slægter og Udenlands-Folk dog ei skulde mene,
at Dannemark ei havde baaret og avlet Mænd og Bedrifter,
Amindelse værd, eller at Folket derinde var nu saa aldeles ind
sovet, at de gad ei længere mindes de herlige Fædre ! Lad os be
tragte de Islands Folk, den Sagamandsflok med Snorro i Mid
ten, der sagde saa flittig og snildt, hvad de kom ihu, og bandt
det i Riim, og fæstede det saa klarlig paa Pergamentet, at Søn
ner i mange Led kunde læse det grandt, ja, at vi endnu, efter
Aarhundreders Løb, kan læse den gamle Skrift, som de den
satte med egen Haand ! Lad os dog lytte til Viser og Sagn og
lære, hvad Folk vi tilhøre! Lad os dog see, at det var en grue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
