Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver afSnorro og Saxo
22
at der i Grunden ei er saare meget at tilgive mig i dette
Stykke.
De Sagn, de Gamle har i Dag at føre, er ikke just de muntre
ste; men I kan sagtens tænke, de Gubber blev ei muntre ved
det Selskab, de har for det meste havt nu i den sidste Tid ; de
vilde endelig fortælle hver sit Sørgespil, og man bør føie slige
gamle Folk i Alt, hvad muligt er, ei blot, fordi man ellers stø
der dem, der fik kun alt for mange Stød i Verden, men og fordi
de er en god Dag ældre og en god Deel klogere end vi. Lytter
kun til Sørgetalen, og I skal da fornemme, hvis I ikke veed det
alt, at der er dog en Veemod til, som kun en Daare kunde bytte
bort for al Verdens Fryd og Glæde. Seer saa til, at I kan mun
tre Gubberne, og jeg tør love for, de muntres, naar I lytte stille,
venlig til Sagnene fra deres unge Dage, og bede dem saa kjønt
fortælle meer og ikke vredes over, at I saa længe har forsømt
at lade Øret til, hvor der stod Sagamænd tilrede, som havde
slige vakre Sagn at føre! Ifald I tjene Eder selv i dette, da vil
jeg sagtelig tilføie, at jeg er dermed ogsaa tjent; thi jeg tør vædde
paa, at blive I først gode Venner med disse gamle Dannemænd,
da vil de tale saa min Sag, at I betænke Eder, før I dømme mig
saa reent fra Sands og Kjærlighed. See, det er Egennytten, som
I vel kan tænke, jeg har min Deel af saavelsom I, og jeg vil
skrifte ærlig, for, om det er muligt, ikke at beskyldes for den
Egennytte, som er Tidens Orm og min dødelige Fjende,
som I blot kan deraf vide, at jeg beder Eder gjemme saa paa
Fædres Ihukommelse og Kjærlighed, som det er aabenbart,
den Orm har ret sin Glæde og sin Næring af at gnave og
fortære.
Hvad jeg nu ved denne Leilighed har om min Oversættelse
at sige, er kun saare Lidet, men bør dog ei forties. Ikke engang
mine egne Ønsker har jeg nær opfyldt, altsaa vel mindre An
dres; men deres billige Fordringer, som kiende Arbeidets Vil
kaar, haaber jeg at have tilfredsstillet. Det er ikke her Sagen
at levere en saadan ordret Oversættelse, som for Historikeren
kunde tjene i Grundskriftets Sted, et Arbeide, som, om det og
saa var mueligt, dog ei vilde være Umagen værd, da Ingen bør
vove sig til at være nordisk Historieskriver uden selv at for
staae saavel Islandsk som Latin. Her er det Hovedsagen at
levere de gamle Skrifter i deres eiendommelige Aand, i et let,
fatteligt og trohjertigt Sprog; jo nærmere man kan holde sig til
Grundskriftets Ord, Vendinger og Talemaader, des bedre ; thi
des troere og fuldstændigere et Billede leverer man; men i Nøds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
