Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver af Snorro og Saxo
38
dette Slag; enten vil jeg seire eller falde her i Vaabengnye, og
det skal være min Bøn til Gud, at han lader mig times, hvad
mig er tjenligst. Det skal for Resten være vor Trøst, at vi have
Gud og Retten med os, og naar da Kampen er overstanden, da
have vi enten Gud at takke for Seier, Liv og Odel, eller og vi
af hans Haand annamme Løn for, hvad vi her forlod, og det i
større Maal og Maade, end vi kan bede og forstaae. Er det mig,
som kommer til med Seier at føre Ordet, da skal jeg visseligen
vide at skjønne paa Enhvers Fortjeneste og gjøre hannem Godt,
som han mig gjorde Følgeskab i Slaget, og det er aabenbart, at
vinde vi, da vorder der og Nok til os at dele, baade Land og
Løsøre, som vore Fjender nu raade.
Lad det nu være et Ord, at vi gaae flux i første Angreb Fjen
den hardt paa Klingen; thi der er ingen Tide at spilde, og skal
vi vinde Seier mod en overlegen Magt, da maae det skee ved
raske Skridt; men derimod vil det svie til os, hvis vi arbejde os
trætte, aldenstund vi har ikke saaledes Folk at skifte paa som
Fjenden, der kan stille friske Folk i Spidsen, mens de Andre
hvile sig bag Skjold. Kan vi derimod fra første Færd ængste
Fortroppen, saa at den vender Ryg, da falde de over hinanden,
og da, jo fleer i Flok, desværre farne. Nu tav Kongen, og Fol
ket prisde Talen og satte Mod i hinanden.
Om Kongens Rustning er at melde, at paa sit Hoved havde
han en gylden Hjelm, i den ene Haand holdt han sit hvide
Skjold, hvori Korsets hellige Tegn var med Guld indlagt, og i
den anden det Spyd, som sees i Christkirken end den Dag i
Dag og staaer ved Alteret. Han var omgjordet med et Sværd,
som kaldtes Hneit, et farligt Sværd og guldbelagt om Hæf
tet, og han var klædt i Mallebrynie efter Sighvats Ord i dette
Riim:
Olav Digre gik i Dands,
Hvor den røde Sveed mon rinde,
Han en herlig Seierskrands
Ventede forvist at vinde;
Folket faldt saa tykt i Vang,
Hvor den Herres Brynje klang.
Svenske Hofmænd og, som vare
Med den milde Gram i Skare,
Ginge frem paa glatte Gade
Under blanken Pandser-Plade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
