Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver afSnorro og Saxo
56
gens Pillere, at fyrgetive* stærke Kjæmper, eftersom mig er for
talt, vendte Ryg i Slaget. Selv Stærkodder, Mesteren for dem
alle, som ellers ikke havde for Skik at svige et saadant godt
Lag, hvor broget det end gik til, og hvormange de brodne Pan
der end bleve, han lod sig dog her forskrække af noget, jeg veed
ikke hvad, og valgte heller at flye med Flokken end at staae
med Æren, saa jeg skulde hardtad troe, det var vor Herre selv,
der slog ham med den Frygt, for at han ikke skulde blive for
indbildsk af sin store Manddom og mene, at han var en Und
tagelse fra alle andre Mennesker; og saaledes er det: uden Lak
er her i Verden Ingens Lykke.
Alle disse svenske Herrer tyede som en Kjæmpelevning til den
navnkundige Søerøver Hake og gave sig i Ledtog med ham.
Noget efter døde Kong Sigvald og havde sin Søn Sigar til sin
Eftermand. Denne Kong Sigar havde igjen tre Sønner: Sigvald,
Alf og Alger, og een Daatter ved Navn Signe. Alf er bekjendt
under Tilnavn af ham med Sølvhaaret, for hans hvide, klare
Lokkers Skyld, og han var da i alle Maader, baade, som man
siger, i Sind og i Skind, sine Brødres Overmand, og sværmede
helst omkring paa Havet med Vikinge-Snekken.
I de samme Dage levede den Gothiske Kong Sigvard *), som
skal have havt to Sønner, Vemund og Østen, og en Datter, ved
Navn Alvilde, der, hardtad ligefra Vuggen af, var saa bluefær
dig, at hun gik med Slør Dag ud og Dag ind, for ikke med sin
Deilighed at friste nogen til Elskov. Siden lukte hendes Fader
hende inde i sit Fruerbur og gav hende en Øgle og en Hugorm,
*) Saxo kalder Yngve (Ungvin) Rex Gothensium og Sigvard Rex Gothorum ;
Vedel har oversat paa begge Steder Gyllands (Gullands) Konge; men Forskjel
synes her at maatte gjøres, hvorfor jeg ogsaa har kaldt Yngve Gullands og Sig-
vard Gothlands Konge. Imidlertid er Sagen ikke klar; thi vel taler den for-
skjellige Endelse for Skilsmissen ; men paa Sligt kan man hos Saxo ei bygge
stort, især da han ogsaa kalder Ungvins Rige Regnum Gothicum; vel synes
det rimeligt, at Ungvins Ætmænd har beholdt hans Rige; men deels kan han
have havt to Sønner, og deels kan der være skeet Skilsmisse i Anledning af den
uheldige Krig, hvori han faldt. Det skulde glæde mig herom at høre Kyndiges
Mening; thi jeg agter Sligt ei for saa übetydeligt og holder for, at enten skal
vi slaae en Streg over Saxos Sagn, eller vi skal troe hans Ord bedre end vore
egne Gjætninger, Noget man veed, er hardtad aflagt af Nordens senere Histo-
rieskrivere, hvorfor og Suhm uden Videre flyttede Ungvin til Slesvig, kaldte
ham Hogne, reev ham i alle Maader ud af sin Families Skjød, og undgik der-
ved rigtig nok nogle vanskelige Spørgsmaal, men besvarede dem visselig ikke.
Det er vel ved denne Leilighed ikke afVeien at bemærke, hvor høistnødvendig
en nye Revision af vore Oldskrifter er, før der kan skrives nogen ny Krønike,
som duer, om de gamle Dage; thi rettes og forenes skal Alt, hvad som kan;
men hvad man ikke forstaaer, skal man lade staae, hvor det er sat af de
Gamle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
