Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver afSnorro og Saxo
59
utrøttelig og under mange Farer; han annammede sin Fæste
møe med Hjertens Kjærlighed, fik hende til at skifte Dragt, saa
hun igjen blev kvindelig, og avlede siden med hende en Daat
ter, Gyrithe. Borkard fandt sig og en Venneviv iblandt Alvil
des Terner, som he*ed Gro, og avlede en Søn med hende, som
man siden kaldte Harald Hyldetand; men for at man nu ei
skal tænke, disse jernklædte Møer var et stort Vidunder,
bliver det vel bedst at sige et par Ord om Skjoldmøe-Viis og
Vilkaar.
Der var da virkelig i gamle Dage danske Møer, som lode sig
Mandsklæder skjære og tilbragde hardtad deres hele Levetid
under Vaaben, for ei at slappes under Lystighed og bløde Klæ
der. De havde fattet Lede til alt Kjælenskab og vilde heller
hærde baade Sjæl og Legeme i Møde og Smerte; de forsagede
al Kvinde-Blødhed og Letsindighed og paanødte Pigehjertet
mandlig Barskhed ; men ikke det aleneste, de lagde sig endog
saa flittig efter al Krigs-Brug og Øvelse, og nemmede det alt
saa vel, at Ingen skulde sige andet, end at de havde skiftet
Kjøn med Kjortel, især naar det var muntre, favre, ranke Pige
børn, og dem var det fornemmelig, som pleiede at føre sligt et
Levnet. Det var da med de Skjoldmøer, som de havde reent
forgjættet Kvinders medfødte Vilkaar; dem huede ei kjælne
Toner, men det rue Kjæmpemæle, de favnede Sværd og ikke
Svende, tørstede ei efter Kys, men Blod, Vaabenlarm var deres
Elskovs-Leeg, og Fingrene, som skabtes til at lege mellem
Traade, sloge kun Spydstagers Væv, paa Valen redte de sig
Brudesenge og beilede med skarpen Staal til Ungersvendene,
som skulde sjunket for deres Deilighed.
Dog, for at komme til Fortællingen igjen, saa skedte det tid
lig om Foraaret derefter, at Alf og Alger, som paa Vikinge-Viis
foer omkring, saa hist og saa her paa Havet, stødte paa en
Smaakonge Hamunds tre Sønner: Helvin, Habor og Hamund,
med hundrede Snekker. Der blev da et alvorligt Søslag og kun
den sorte Nat adskilte de mordtrætte Kjæmper; men da man
nu om Morgenen skulde til at see sig om, mærkede man, at
det kunde ikke gaae til i Dag som i Gaar; thi man havde den
forrige Dag brugt sig saa vel paa begge Sider, at der nu paa
ingen af Siderne var synderligt at gjøre med. De forligde sig
derfor i Mindelighed, og saaledes kan man sige, at deres Mand
dom gjorde dem spage, og de gjorde en Dyd af en Nødven
dighed.
I de samme Dage var en høivelbaaren Tydsker, som heed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
