Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver afSnorro og Saxo
60
Hildegisel eller Hildigslev *), kommen herind og beilede til
Sigars Daatter Signe, ikke fordi han havde nogen Heltebedrifter
at rose sig af, men fordi han stolede paa sit Adelskab og glatte
Ansigt. Det var imidlertid en gal Regning, den, thi Signe drev
kun Spoi med den Flødskjæg, som vilde prale med fremmede
Fjer og gjøre Lykke med at være sin Faders Søn, da hendes
Hjerte derimod slog høit for Hake, den Viking, hvis store Be
drifter var i Folkemunde; thi i hendes Rangforordning stod
Helten over Skjødehunden, og hende ståk ei lyse Farver, men
kun klar Bedrift i Øinene; hun vidste godt, at Deilighedens
Glimmer falmer brat i Manddoms Glands, og Dyd er ei med
Smukhed at opveie. Saaledes finder man dog Piger undertiden,
som give heller deres Hjerte til den ædle end til den nette Bei
ler, som skue Manden ei paa Håar, men ind i Siælen, og i hvis
Hjerte ikkun Straaler fra det Inderste kan tænde Kjærlighed.
Imidlertid kom Habor da til Dannemark, og havde fulgdes
hjem med Sigars Sønner; men hvad de ikke vidste, var, at han
havde faaet deres Syster i Tale og taget hende saa med Kjær
ligheds Ord, at hun i Løn med Haand og Mund havde lovet
og svoret at være hans Brud. Nu traf det sig engang, at Signes
Terner kom paa Tale om Ædlinger, hvem der stod øverst, og
da satte hun Hake over Hildegisel, sigende, at ved Hildegisel
var slet intet Priseligt, undtagen Skabningep, men Hake havde
derimod en Blomst i Hjertet trods den, hans Kinder manglede;
ja, hun nøiedes end ikke med at rose ham saa løselig, men
bandt ham og, som Ordet gaaer, en Ærekrands i disse Riim :
Rød og hvid er ei hans Kind,
Men det ædle, kjække Sind
Lyser ham af Øie;
Under Kamp blev Kinden bruun
For hans Skjæg de fine Duun
Maae sig vel nedbøie.
Hvo som fik den rette Sands,
Seer, at Kjækhed kaster Glands
Over Såar og Rifter;
Skam faae hun, der elsker ei
Blomster, som paa Kjæmpevei
Plukkes med Bedrifter?
*) Hildegisel (Hildes Straale, 3: Helten) er udentvivl hans rette Navn; men
jeg sætter det med, som Vedel har brugt, især fordi det passer bedre i Verset.
Navnet er ellers ret mærkeligt for sin nordiske Sammensætnings Skyld og
peger, som saa meget, paa Saxernes nordiske Herkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
