- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
62

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prøver afSnorro og Saxo
62
dragts Gnist, der puste til som en Øretuder *). Bolvise sværtede
nu Hamunds Æt for Sigars Sønner med løgnagtig Bagtale og
forsikrede dem saa ærlig, at det var Folk, som aldrig brød sig
enten om Troe eller Love, og som man derfor maatte holde i
Skranker, ikke med Ord og Forbund, men med Sværdet over
Hovedet. Han fik da ogsaa rigtig Ungersvendene sat sammen,
og der stod et Slag i Hamundsfjord, hvor baade Helvin og Ha
mund faldt for Sigars Sønner. Habor var dengang langveis
borte; men der han spurgde sine Brødres Fald, kom han over
Alf og Alger med friske Folk og svalede sin Hevn i deres Blod.
Hildegisel blev derimod skudt i Flugten med et Spyd igjennem
sin Bag, hvilket gav Anledning til at skose Tydskerne, thi ved
slige Leiligheder maae Skam og Skade gjerne følges ad.
Med saa forrettet Sag tog Habor Kvindeklæder paa og gik til
Signe mutters ene, for at minde hende om sit Løfte, som om
han meende ei at have saaret Søsterhjertet, der han fældte
Brødrene; men Tingen er, at Kjærlighed gjør dristig, og han
saae meer paa hendes Trofasthed end paa sin egen Brøde. For
nu imidlertid at gjøre sig et Ærende gav han sig ud for en af
Hakes Skjoldmøer, som havde Bud fra ham til Sigar. Paa den
Maneer blev han ladt ind i Fruerburet og beskikket Natteleie
mellem Ternerne ; men der han om Aftenen havde tvættet sine
Fødder, og Smaapigerne tørde ham, fik han det Spørgsmaal,
hvoraf det kom sig, at hans Been vare saa laadne, og Hænderne
saa barkede at føle paa, og dertil svarde han som saa :
Harver først, hvad jeg har pløiet,
Da I veed, hvad jeg har døiet.
Over Stok og Steen man færdes,
Sagtens maae da Huden hærdes;
Følg i Verden Valhals Norne,
Skuur med Gruus og klap med Torne;
Sveed og frys og vank i Skove,
Vipper paa den steile Vove!
Hop paa Spyd og dands paa Skier!
See da, om ei Saalen svier,
*) Til det Mærkelige i denne Fortælling hører ogsaa de to Gamles Navne :
Bolvise og Bilvise; thi det er aabenbar deres Kjendenavne, som en Skjald
har givet dem efter deres Klogskabs Vilkaar; Bilvise er den godvise, retvise,
af Ordet viis og bile, som endnu findes i det Angelsaxiske bilehoit, simplex,
mitis, og Bolvise, veed man, betyder ondviis, uretviis ; men herved er end at
mærke, hvor gammelt altsaa Ordet vi is er hos os, saavelsom hos Angelsaxerne,
der endog have Ordet Viis dom, og saadanne Spor skulde Sproggranskere
give Agt paa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free