Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prøver afSnorro og Saxo
65
Og ende paa selvsamme Viis ;
Thi Hjertet kun ønsker den Priis:
>Sin Habor saa troe liden Signe
>I Død som i Liv vilde ligne. «
O, troe dog for Vist ! ingenlunde,
Selv ei under Øxe og Sværd,
I Døden forlade jeg kunde
Den Svend, som jeg elskede her;
Hvem først jeg min Finger lod kryste,
Hvem først jeg i Kjærlighed kyste,
Hvem ene blandt Drotter og Helte
Jeg undte at løse mit Belte!
Nei, mener du, at hos en Kvinde
End Troskab er mulig at finde,
Da troe dog for Eeden, jeg svor,
Din Signelil holder sit Ord !
Denne Tale vederkvægede Habor igjen ; thi efter hans Tan
ker maatte man vel gjerne gaae i Ilden for at faae saa glædeligt
et Løfte *). Imidlertid var han forraadt af Signes Terner, og
der kom Folk fra Kongens Gaard, som skulde fange Fuglen,
før han fløi af Bure ; Habor gjorde dem det braaget nok, slog
ned for Fode og værgede sig længe som en Mand; men endelig
blev han dog fanget og ledt frem paa Thinge. Der han nu
skulde dømmes, blev der Splid i Menigheden ; Somme sagde, at
han skulde skee al Landsens Ulykke, som han den havde voldt ;
Bolvises Broder, Bil vi se, derimod og Andre med ham, som
brugde bedre Forstand, erindrede, at det var bedre, man tog
Gavn af slig en Helt, end at tåge ham saa j^nkelig af Dage. Da
stod Bolvise op, talede og sagde : at det var kun et Skarns-Raad
at bede Kongen spare, hvor han havde Blod at hævne, og at
neddæmpe ved utidig Barmhjertighed en saa retmæssig Vredes
stærke Rørelse. Hvor er det dog vel mueligt, sagde han, at Si
gar skulde kunne lade sig bevæge til Skaansel her, til Medynk
over den, som røvede ham først i tvende Sønner Alderdommens
Trøst, og lod sig end ei dermed nøie, nei, lokkede hans Daatter,
beskjæmmede hans hvide Håar ! Nu gik hardtad hele Thinget
over til hans Mening, og Habor, som i Førstningen var saa
*) Maae digressio ikke her forstaaes om Habors Udvandring for at gjæste
Signe, da maae Oversættelsen forandres lidt; men mig synes, det er heel nød-
vendigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
