Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
86
der ei blot har sneehvidt Håar og rynket Pande, men en Skat
af Minder fra de længst henfarne Dage, som øiensynlig, naar
han kommer dem ihu, opgløder den blegnede Kind og opliver
det døsige Øie! Vist nok er den Samling ikke stor, naar vi vil
regne efter Længden af det Tidsrum, den tilhører; men for
underlig stor maa vi dog kalde den i Sammenligning med, hvad
andre Folkefærd, selv vore norske Frænder, veed at fortælle
om deres Forfædre i Hedenskabets Tid; og naar vi betænke
de mange Anstød for den mundtlige Fortælling, under Tidernes
Løb og besynderlige Vendinger, da maa det høilig forundre og
inderlig glæde os, at dog Saameget har stridt sig frem igiennem
Tidens Strøm, der ellers bortskyller Ord og Sagn, som Folkenes
Slægter, og udsletter Oldtidens Mærker, ligesaavel paa Folkenes
Tunger som paa hine Klipper l, hvis underlige Minde-Tegn og
Runer Kong Valdemar den Store omsonst lod etterspore ! Ja,
med glad Forundring maa vi see, hvor mangt og dyrebart et
Folke-Sagn fra Danmarks gamle Dage der dog vedligeholdt sig,
fornemmelig i Riim og Viser, indtil Tiden kom, da Fædrene
landet med Christendom havde annammet Forstand paa
Skrift og boglig Kunst, ja, avlet og opfostret Mænd, som hin
Kong Valdemar den Store og Biskop Axel eller Absalon, hans
Hjertens-Ven og Høire-Haand, og Saxo Grammaticus, den
samme Biskops i sin Tid mageløs boglærde og skriftkloge
Yndling !
Vel synes det, som vi maatte ønske, at Saxo, istedenfor at
skrive Alt paa det fremmede latinske Sprog, havde optegnet de
gamle Sagn, og Viserne især, paa Moders-Maalet; thi ligesom
det er høist rimeligt, at han kan ikke sjelden have taget Feil af
Meningen, saaledes er det ganske vist, at Meget staaer utydeligt
paa det fremmede Sprog, som paa vort eget vilde været soleklart,
og endelig havde det jo været en inderlig Glæde for Dannemænd,
at høre paa Moders-Maalet en levende Røst fra de ældgamle,
herlige Fædre!
Desaarsag at gaae strængt i Rette med den høiærværdige
Dannemand, som med saadan Flid og Fremgang har frelst saa
mange Snese af vore ypperste Oldefædres Navn og Idrætter fra
at nedsynke i Forglemmelse, det vilde imidlertid være høist
udansk og usømmeligt, thi det var at give ham Skam til Takke
for det dyrebare Mindes-Mærke, han, til Dannemarks udødelige
Priis og Ære, opreiste paa Skjold-Ungers Grav-Høi. Dog ikke
1 Runamo i Blekingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
