Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
91
at vide, der var en saadan Krønike til. Aar 1752 udgav vel en
Boghandler Noget, som kaldtes en ny Oversættelse af Saxo; men
det maa man sige, var snarere at kaste Jord paa Dannemarks
Krønike end at opvække den; thi her saae man klarlig, at de
Boglærde siden Anders Vedels Dage vare gangne langt mere til
bage end frem, og havde hardtad, som Holbergs Erasmus og
Jean de France, glemt deres Moders-Maal, og hvad som altid
dermed følger, forloret deres Fædres Aand og Øiesyn. Tør og
stiv, og kold og knudret, med Blandings-Gods af allehaande
Tungemaal, var denne Oversættelse, som skulde nu afløse An
ders Vedels den gammeldags, men ægte danske, fyndige og
flydende, muntre og livlige, og siden man nøiedes med sligt et
Bytte, er det klart, at man i Almindelighed kun havde slige Bø
ger liggende paa Hylden, hvor det kun gjaldt om Bindene,
hvoraf de nyeste sædvanlig er de bedste.
Saaledes kunde Dannemark da glemme og kaste Vrag paa
sin eneste Herlighed: Fædrenes livsalige Minde og inderlig rø
rende, velsignede og skiønne Efter-Mæle! Indviklede i lutter
verdslige Begiærligheder, nedsænkede i Attraae efter Øieblik
kets korte, flygtige og for det Meste dyrekiøbte Lyst og For
nøielse, fordybede, naar det kom høit, i uendelige og for det
Meste tomme Grublerier over Tanker, Ord og Gierninger, for
lorede de Fleste, hvad der er Sjælen og Livet i den ægte Dan
nished: hin hjertelige Knyttelse til giæve Forældre og Bedste-
Forældre i hundrede Led ! Synet for de gamle Dages Herlighed
forsvandt, Øret døvedes for Fædres dybe Røst, for Moders-Maa
lets søde Klang og de forgangne Dages høie Varsels-Stemme!
Med Føie kan man sige, at Fædrenelandet var indvortes opløst
og adskilt, førend det ramdes af hine udvortes Ulykkes-Slag,
hvorunder vi have seet Banneret synke og Vaabenet flækkes,
hvoraf, som efter et Jord-Skiælv, Dannemark bæver endnu;
med Føie tale vi saa, thi hvad uden Fædrenelandets Krønike :
hiint store Dane-Hjerte-Løven-Skjold, kan lægge Broe over
Bølgen, og kiærlig i Dannemarks Navn sammenføie, hvad
Havet adskiller! Hvor, undtagen i et kiærligt Minde og i en
levende Ihukommelse af fælleds giæve, priselige Konger og Fæ
dre, hvor, uden der, er vel Baandet, som formaaer stærk og fast
og levende at sammenknytte Sællandsfar og Fyenboe og Jyde,
og hvad vi alle af Naturen nævnes, sammenknytte os som i en
Sløife : i et frivilligt, men dog uopløseligt Stalbroderskab til een
omvundet Menighed af Dannemænd! Ja! er det kun Hjerne
spind, hvad heller en sandfærdig Lignelse, naar man, med Øie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
