Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
90
sin Plads, at svare til Forfædrenes Priis og gode Rygte, ved at
beflitte sig paa allehaande Dyd og Duelighed efter deres gode
Exempel.
Saavel Dette, som meget Andet meer, der vel fortjener at
eftersees og betænkes, kan man læse i velbemeldte Mester An
ders Vedels Fortale til det store Værk, han hæderlig udførde,
hvor man da ogsaa udtrykkelig hører, at Friis og Oxe vare
ingenlunde de eneste Adelsmænd, som betragtede Krøniken
med kiærlige og klare danske Øine, men at den ypperlige Ri
gens Cantsler: Her Niels Kaas, Raads-Herren Bjørn Ander
son, Rente-Mesteren Christoffer Valkendorph, samtArild
Hvitfeld, der og selv blev siden baade Rigens Cantsler og
Forfatter af en Dannemarks Krønike, at i det Mindste disse
vellærde og forstandige Hof-Mænd var af samme Tanker, styr
kede tit Anders Vedel i hans Forsæt, og trøstede ham med, at
Arbeidet skulde behage alle dem, som dansk Tungemaal for
staae, ja, Majestæten selv!
Saa udkom da Fædrenelandets Krønike paa Moders-Maalet
Aar 1575, tilegnet og tilskrevet Dannemarks Kong Freder i k
den Anden, Høilovlig Ihukommelse, og det maa Alle, som
forstaae det danske Tungemaal, og som vil følge Sandhed, vist
bekiende, at samme Værk var baade Krøniken og Kongen vær
digt, ja, er et Mester-Stykke i sin Tid og i sit Slags, og skal be
vare Anders Vedels Navn i priselig og kiærlig Ihukommelse,
saalænge Moders-Maalet og Fædrenelandets Historie agtes og
elskes iblandt os.
Nu var det til Visse glædeligt, ifald vi turde sige, at Læg og
Lærd med begge Hænder tog imod den dyrebare Gave, og at
det ypperlige Sæde-Korn, som her med Krøniken udstrøedes, bar
kiendelig i Tidens Løb mangfoldig og velsignet Frugt; men det
er altid bedst, ihvor det gaacr, at følge Sandhed, og den tilstæ
der ei at tale saa, men nøder til at melde, at saavidt som man
kan skiønne, var det dog ikkun en Deel af Adelen, der ret for
Alvor skattede og læste denne Rigens Krønike, og at, kun efter
halvtredsindstyve Aars Forløb, nedsank efterhaanden den dan
ske Bog hardtad i ligesaa dyb en Forglemmelse, som fordum
dens latinske Mønster.
Over Tohundrede Aar er det nu siden, at Anders Vedels
Bog blev anden og sidste Gang oplagt, og især i det attende
Aarhundrede blev den saa sjelden, og dens Indhold tildeels saa
foragtet, at endog Boglærde i Hundrede-Tal levede og døde i
Saxos Fædreneland uden at kaste et Blik derudi, ja, vel uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
