Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
feiet, men udtrukket og udtrykt, hvad der er mørkt og sammen
presset nok i Saxos de ti første Bøger !
Der er vel sagtens Mange, som tør mene, at hine Folke-Sagn
fra Hedenskabet er, hvad de i Holbergs Øine vare: Feie-Skarn,
hvori Feie-Pigen i det Høieste kan finde sig en Lomme-Skil
ling og et Finger-Bølle, og som for Resten maa, jo før jo heller,
kastes ud paa Møddingen af Kiærling-Snak og Ammestue-For
tællinger, som det er sanket af; men jeg tør ogsaa mene, at de
gode Herrer mene feil; jeg tør spaae, at aldrig nogen Krønike,
som overspringer eller lader haant om hine Folke-Sagn, vil vin
de Folkets Bifald, og jeg tør forbinde mig til at bevise, at netop
det er en glædelig Ting og en herlig Sag. Til at føre et saadant
Beviis er imidlertid her ikke Stædet, og det maa da være Nok,
reent ud at sige, hvad min Mening derom er, for at Ingen skal
sige, jeg vilde, ifald det stod i min Magt, trykke Folket fuldt af
gamle, forgiemte Eventyr som Troes-Artikler! Min Mening er
den, at i Hedenskabets Tid, før boglig Kunst kom i Brug, da
var det umueligt andet, end at, selv hos det mindekiæreste, det
meest oprigtige og sanddrue Folk, maatte baade mangen en
Mærkværdighed glemmes, mangen Forblanding skee af Navne
og Begivenheder i Sagn, der lignede hinanden, og endelig en
Deel forvanskes ved uhjemlede Tilsætninger og stundum alde
les falske Rygter og løgnagtige Hjernespind. Fremdeles mener
jeg, at: deels i den urolige, udartedeTid, vi klarlig spore mellem
Braavalle-Slaget og Christendommens Indførelse, og deels i de
følgende Aarhundreder til Saxos Dage, maatte hine gamle Sagn
nødvendig baade svinde i Antal, tabe i Reenhed og geraade i
en heel Forvirring. At det nu var Saxo umueligt at erstatte det
Forkomne, rense det Grumsede, udmønstre det Falske og op
rede det Forvirrede, er Noget, der falder saare let at begribe, og
han havde da kun Valget imellem at forkaste eller optage Alt,
og i det, han optog, at følge den Gang, der var i Folke-Munde,
eller efter sine egne Indfald tåge fra og lægge til og sætte om,
som han syndes. Enhver, som nu vil dømme sundt, skal sik
kert finde, at Saxo ei fortjener, hvad han fik saa tit, Skamflikker
og Forhaanelser, men mange Tak og stor Berømmelse, fordi
han ei vilde giøre sig selv klogere, end han var, lod staae ved
sit Værd, hvad han ikke begreb, lagde, som han selv siger, ikke
an paa at digte et rimeligt Eventyr, men paa troelig at for
tælle gamle Ting, og følge Traaden, som han fandt den. Saxo
er da angerløs i dette Stykke, og selv da, naar vi nu grandgive
lig saae, at hine Sagn var til slet ingen Nytte, saa havde vi dog
Grundtvigs udv. Skrifter. IV. g« 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
