Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
98
læse, og ere imellem ret ægte Danske, saa svare de dog i det
Hele ei til de Fordringer, man enten paa Latinens, Danskens
ellers Rime-Kunstens Vegne kan nu med Føie giøre, saa jeg
maatte bryde mig en egen Bane, og lade Kyndige afgiøre, med
hvad Held det skedte. Nu gjordes der, da Prøverne kom ud,
vel nogle faa Udsættelser paa min Maneer, men hverken kunde
jeg overbevise mig om deres Rigtighed, ei heller have nogen
grundet Formodning om, at den, som gjorde dem, forstod sig
bedre end jeg selv paa Riim og Poesie; jeg maatte altsaa fare
fort, som jeg begyndte, og indskyde Sagen under høiere Kien
delse i sin Tid. Herom er da end kun det at sige, at hvis det
engang, efter lovligt Vidne-Forhør ved mit rette Værne-Thing,
skulde befindes, at jeg ikke blot, som menneskelig Skrøbelighed,
og stundum min Vankundighed, medfører, har alt imellem taget
Feil, men at jeg i det Hele har misbrugt den Frihed, der ellers
er ei blot tilladt, men høist nødvendig, naar Billed-Blomster skal
omplantes, ei til at gaae ud, men til at blomstre og dufte paa
Nye; finder man, siger jeg, at den Frihed er misbrugt, som her,
hvor alt een Omplantning, og det fra Have i Potte, havde fun
det Sted, var dobbelt nødvendig, da kan det være slemt nok for
mit Efter-Mæle, men Saxos Læsere har dog ei Føie til at klage,
naar kun mine danske Vers ei ere slettere end de latinske, og ei
indsmugle Noget, som er forbudt i Historiens derom gjorte For
ordning. For Resten beroer Vurderingen af sige Oversættelser
paa Synet; jeg kan vist nok see feil, men det kan Fleer end
jeg; et dansk poetisk Øie tør jeg tiltroe mig, og har da Stemme,
hvor det giælder om danske Skildringer og Riim.
Uvis er jeg om, hvorvidt det her er passeligt at tale om,
hvem der ved denne Leilighed, da Talen var om Skillingen og
Nordens Krønike, har klarest viist, at denne var dem kiærere
end hiin ; men da den Ting vil bedst afgiøre sig selv ved det
offenlige Regnskab for Bidragene, som det er Selskabets uefter
givelige Skyldighed at aflægge, saa mener jeg Ingen at giøre
Uskiel, ved blot at sige, hvad der ei kan tvistes om, at Studen
terne saavel i Dannemark som Norge har uden Sammenligning
i Forhold givet Meest, og at, k u n d e det, trods Fædrenes deilige
Ordsprog, være et Spørgsmaal, om Kongen og hans Æt er Ad el,
da kunde jeg, trods enkelte Undtagelser, let fristes til at sige om
Dannemarks Adel, at den nok i de sidste Tider maatte have
taget megen Skade paa det gode Øie til Fædrenelandets Krønike,
som den sees at have fordum holdt, paa gammeldags Sprog, for
sit Privilegium! Nu er det derimod bedst at sige, hvad Sandhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
