Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
97
Mænd i Dannemark og Tydskland have offentlig sagt ; thi at
jeg ellers er hos dem intet mindre end høit anskrevet, behøver
jeg ei at forsikkre, og at man desuagtet har fundet meget at rose,
og kun lidt at dadle, kan man selv forvisse sig om.
Under saadanne Omstændigheder blev det min Skyldighed
at fortsætte og, vil Gud, fuldføre Arbeidet, hvis Besværlighed
jeg vel har siden faaet stærkere at føle, men som jeg ogsaa dag
lig lærer bedre at lade vederfares den Ret, at det lønner rigelig
Umagen, det koster, endog blot ved den Kundskab, Indsigt og
Styrke, saavel i Moders-Maalet som i Fædrenelandets Historie,
det yder og skiænker mig. Haabe tør jeg ogsaa, at man ei skal
linde, hvad jeg her fremlægger, slettere end Prøven, og den er
her min Maale-Stok, thi et feilfrit og fuldkomment Arbeide veed
jeg godt, det er langtfra at være; men mine Landsmænds For
dringer maae ikke overstige mine Kræfter, som de lagdes for
Dagen i Prøven, man bifaldt. Jeg har Grund til at troe, man ei
vil finde min Oversættelse uværdig til, for det Første at afløse
Anders Vedels, samt ei uskikket til at forberede en bedre, og
videre gaaer hverken mit Ønske eller Haab. Spørger Nogen
derimod, hvorfor jeg, med al den Roes, jeg lægger paa Vedels
Oversættelse, dog er aldeles veget fra den, og har ei heller stræbt
at følge og forbedre den, da er mit Svar, som Frodes, at
Bødning er altid Lapperie, og at Skam skulde vi faae paa vore
Fingre, om vi, efter snart halvtredie Aarhundredes Forløb, ei
kunde føre Pennen skrappere og jævnere i Moders-Maalet, for
nemmelig i übunden Stiil, end hine Dages bedste Skrivere ! Det
er med slige gamle Bøger, som med gamle Kar af Guld og Sølv,
skal de forbedres, maa de smeltes om og hæve sig som en
Phoenix af Asken igien ; kun da kan den rette Lighed vindes,
kun da kan Bøgerne vorde, hvad de, som Udtryk af forskiellige
Tidsrum, bør være: adskilte efter Bog-Staven, men i Aanden
forenede !
Hvad nu i Særdeleshed Versene angaaer, da nøiedes Vedel
med, hvad d a vel ogsaa var det Klogeste, i fyndig Korthed at
angive deres Indhold ; men liden Gavn og Glæde havde vi af al
den Rimen, her har siden fundet Sted, om vi nu ikke kunde
rime Meningen af de latinske Vers lidt kiønt paa Moders-Maa
let, da Saxo fordum, hvad der var langt sværere, formaaede saa
net paa Romersk at omskrive vore gamle danske Riim. En
Prøve derpaa giorde Biskop LauridsThura, som er indbun
det i Oversættelsen af 1752, og burde skiæres ud deraf igien,
for ei at begraves med den ; men uagtet de Riim kan lade sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
