Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
102
men, været hans Klerk eller Huus-Capellan og Haand-Skriver ;
men derfor kan det gierne være sandt, hvad og er sagt, at han
hviler sine Been i Roeskilde Dom-Kirke; thi det synes ikke
meer end billigt, at Dannemarks Konger deelde deres Grav med
ham, som havde deelt sit Liv med dem.
Dette er da Alt, hvad man veed om den Mand, hvis Fødsels-
Aar og Døds-Dag er übekiendt, som Folkets, hvis Krønike han
skrev! Ja vel, men er det ikke store Ting, naar man veed, at
med det samme Folk er han udødelig: udødelig, som den
Kiærlighed, der skabde Folket, avlede de herlige Bedrifter, op
glødede Rimerne til mindelige Kæmpe-Viser, bevægede Klerken
til at hellige Fædrenes Ihukommelse sit store Pund, sin Lær
dom, Tid og Flid, førde hans Pen paa Rosen-Blade, som en
Kiærminde-Pensel, dyppet i Saft af Fioler, giemde hans Bog
som en Helgen-Levning, opvakde den af Døde, og skal, det
haabe vi til Gud, med immer klarere Lysning beskinne den
paa sand Histories og Fædrenelandets forenede Alter!
Man kaldte ham Grammatiker, og det bemærker ikkun
Lidt af, hvad han var; thi det bemærker gierne kun en ordklog
Mand, endog for det Meste en Bog-Orm; men det betegner og
betyder dog meget meer om ham, naar man betænker, at han
er udentvivl den Eneste, man giennem hele Middel-Alderen
har villet hædre med det Tilnavn; thi da betegner det, hvad
Sandhed er, at han i al den Tid har ingen Ligemand blandt
alle dem, som førde Ordet. At det var ikke Danske blot, der
dømde saa, og at det ei var Barbariets Mørke, han havde sin An
seelse at takke, det maae vel de, som ikke selv har Øine til at
see det, slutte af den Roes, en saa belæst og flin og kræsen
Skrift-Klog som Desiderius Erasmus fra Rotterdam lægger
paa ham, naar han siger: trods Havet gad jeg reist til Danne
mark, at see det Land, der skiænkede os hin Saxo Grammati
cus, som i en høi og prægtig Stiil har beskrevet sit Fædrene
lands Krønike; thi det maa jeg bekiende, at han har været et
opvakt Hoved med Fyr og Flamme, aldrig mærker man hans
Tale nogen Slusken eller Mathed af, Sproget har han, som en
Hexe-Mester, i sin Magt, den ene Sentents kommer oven paa
den anden, og han kan kiøre og vende, som han vil ; saa Gud
maa vide, hvor han, som en Dansker, og det paa de Tider,
fik saadanne forunderlige Tale-Gaver fra! Saaledes dømde
Erasmus, og saaledes dømde man overalt, jeg vil troe endogsaa
i Sve r riq, til for omtrent et hundrede Aar siden; men derpaa
begyndte man efterhaanden : først at udskrige ham for en Fa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
