Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
103
belhans, og endelig, alt som man blev klogere i sin egne Tan
ker, for et Klokke-Faar og for en Vrævle-Pose, som vel havde
lært en Hoben Latin, men forstod ikke engang at bruge det.
Vel var der ogsaa Mænd, som gjorde Forskiel, og sagde, at han
talde som et Tosse-Hoved i de første Bøger og siden efterhaan
den som en meget forstandig og betænksom Mand ; men hvem
der saaledes siger sig selv imod, kan man jo aldrig regne, og
det er kun mærkeligt, fordi det viser, hvor vanskeligt det var,
at blive blind for Saxos aldeles udmærkede Evner. Übegribe
ligt er det ogsaa, hvorledes man kan have læst andre latinske
Krøniker, ei blot fra Middel-Alderen, men selv fra den holland
ske Romer-Tid i det syttende Aarbundrede, uden at forbauses
over Saxos Lærdom og Forstand i det tolvte og uden at indsee,
at kun et opvakt Hoved, af det Slags, som selv i et Aartusinde
er ikke talrigt, at kun et saadant, og det endda under besynder
lige Omstændigheder, i hine Dage kunde opnaae den Styrke i
det fremmede Sprog, den Klarhed i Begreberne og den Kunst
i Fremstillingen, som her unægtelig findes. Kiender man des
uden Noget, jeg vil ikke blot sige til Middel-Alderens, men i
Almindelighed til det latinske Verse-Magerie, da maa Forundrin
gen nok stige, og vi maa bekiende, at Tilnavnet Poeten, som
man ogsaa fordum har tillagt Saxo i udmærket Forstand, til
kommer ham med Rette ; thi hvilken høi Grad af poetisk Be
sindighed der hørde til at paaliste Latinen Saameget af de
danske Visers hjertelige Dybde, maa man endog være temmelig
poetisk for blot at opdage.
Ingen mene, at jeg vil herved udbasune Saxo, for hvad han
ingenlunde var: en Mester i historisk og poetisk Kunst, eller
frikiende ham for Hang til at giøre lidt Vind med sin Ord-Rig
hed og sine tilspidsede, ingenlunde altid fyndige, Bemærkninger
og Tanke-Sprog; ei heller tænke man, jeg vil afsondre Saxo fra
sit Folk og, blændet af Skinnet, fremstille ham som faldet ned
fra Skyerne i Skoven ! Nei, tvertimod, jeg vil kun opfriske og
lidt skarpere udtrykke den tidlig bekiendte, seent, men dog
meget for tidlig, glemde Sandhed, at Saxo er i Middel-Alderens
Historie et Dansk Vidunder, som, skiøndt anstukket af sin
Tids bekiendte Feil : skolastisk Spidsfindighed og Snaksomhed,
dog paa Minde-Stigen : paa sine Fædres Kæmpe-Skuldre, hævede
sig høit over den, blev ikke, som de samtidige store Hoveder i
andre Lande, en selvklog Luft-Springer og Tanke- Smed, ei som
de følsomme Hjerter hist, en sværmende Skye-Favner og Feber-
Drømmer; men en sund og kraftig, kiærlig og forstandig Hi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
