Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
104
storie-Skriver, som kun, naar han stundum faldt i Staver eller
og i Slum over Pen og Bøger, lignede sin Tid. Overtroe er vist
nok tit bebreidet ham ; men hvem der ikke mener, som hans
fleste Anklagere i dette Stykke, at selv en Troe langt mindre
end et Seneps-Korn er overflødig, skal vist, ved bedre Efter-
Tanke, finde, at var Saxo ei for svag i Troen, for stærk var han
vist ingenlunde, og er Talen om den giængse Overtroe i hine
Dage, da skal man neppe finde Fleer end Snorro, der med
Ærbødighed for Christendommens Sandhed forbandt saa sundt
og frit et Blik paa Pavedom og Helgen-Dyrkelse med Alt, hvad
dertil hører. At han ei heller i denne Henseende var undtaget fra
alle skrøbelige Menneskers Lod: at hælde lidt til sin Tids almin
delige Vildfarelser, og, selv hvor det ei er Tilfældet, af en urigtig
Folke-Skye dog at læmpe sig noget derefter, det skulde dog
Ingen forundre, men kun af Guds Ord lægges ham til Last;
og at han ei turde bestemme, hvilke underlige Ting der i He
denskabets Mørke kunde have giøglet for de Blinde, samt med
hvilke Jertegn det kunde have behaget Gud, til forskiellige
Tider, at aabenbare sin Almagt og give Sandhed Vidnesbyrd :
en saadan sømmelig Beskedenhed, der lader staae ved sit Værd,
hvad man ei med Guds Ord kan begribe, geraader vist ikke
hans Hoved til Skam, men vel hans Hjerte til Ære!
Spørger man nu endelig, om det er min Mening, at vi skal
være stolte af det Danske Vidunder, da veed man vel,
hvad jeg som Christen og Dannemand, hvis Konge-Lov er
Ydmyghed, maa svare; men jeg vil dog tillige minde om,
hvad Saxos første Udgiver: Mester Christen Pedersøn, saa sandt
har sagt i sine Dage, naar han taler om Børn at holde til Skole
og Studering. Alle, saa lyde hans Ord, grue og forundres der
paa, at vi havde nogen Tid den ene vise og lærde Mand i
Dannemarks ßige, som hedd SaxoGrammaticus, og var født
i Sælland hos Roeskilde af fribaaren Slægt! Forundringen har
nu hørt op, men kun fordi man og har fundet Saxo dum som
andre Danske ; men er vi ægte Danske, da arbeide vi nu paa, at
naar man atter seer, hvad Saxo var, man ikke da skal kunne
tvivle om hans Herkomst og Fædreneland, eller skille ham fra
os, arbeide paa, at han maae staae herefter, ei som et Vidunder
i Dannemark, men som en uadskillelig Deel af et Dansk Vid
under, hans Bog som Bagklædningen af den historiske Pyra
mide, vi kaldtes til at opføre og udgrave med klare Tegn, som
afbilde Tidernes Løb og Sandhedens Soel i sin Gang giennem
Menneske-Kredsen !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
