- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
112

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112
Prøver af Oversættelsen.
I
[Stærkodder hos Kong Ingel].
Uden at puste, fortsatte Stærkodder sin Reise ad en nem
Gienvei, i flyvende Fart, lige til Kong Ingels Gaard, gik op i
Stuen, og satte sig for Bordenden, thi der var i de gamle Kon
gers Tid hans Plads, som deres høire Haand; men der blev han
nu ikke gammel, thi da Dronningen kom ind, og saae den gri
mede Giæst, med samt hans lappede og skidne Bonde-Trøie,
fattede hun kun meget ringe Tanker om ham, maalde Kæmpen
med Skrædder-Alen, og hundsede ham som en Tølper, der vilde
gaae sine Overmænd i Forkiøbet, ved at løbe op og sætte sig
til Høibords, hvor Bonde-Koften ståk af, som Fluer i Kaal. Hun
tænkde da altsaa, det nødvendig maatte være af Dumdristighed,
den Giæst var gaaet saa høit op i Stuen ; det faldt hende aldrig
ind, at det kunde være skeet med velberaad Hu, og hun har
sagtens ikke vidst, at et funklende Øie med Aand straaler i et
Høisæde nok saa klart, som et glimrende Klædebon ! Ned, af
Veien med dig, sagde Dronningen, og sid ikke der, og smør mig
mine Hynder til med din fittede Vams! Uagtet nu Helten følde
sig stødt ved den ligesaa uforskyldte, som haanlige Begegnelse,
fandt han sig dog i at vige Pladsen, og undertrykde sin Harme
saa godt, at man hørde hverken Muk eller Suk af ham ; men
ganske kunde han dog ikke skjule, hvad der kaagde i ham, thi
da han var kommet allerlængst ned i Stuen, gav han et Tryk
til Væggen, i det han smeed sig ned paa Bænken, saa det kna
gede i hver en Bjelke og lod, som hele Huset skulde falde. Det
var da alt Svaret, Dronningen fik paa alle hendes Fornærmelser,
og man kan da med Føie sige, at han paa eengang rystede baade
Skamflikkerne og Vreden af sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free