Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
117
Nu gav Stærkodder sig til at betragte Frodes Banemænd, som
stode i høieste Yndest hos Ingel, og paa dem saae han sig saa
arrig, at man kunde slaae Ild af hans Øine, og tydelig læse i
hans Ansigt, hvordan det kaagde i hans Inderste. Ingel søgde
vel at formilde ham med en Lækker-Bidsken af, hvad han ellers
havde for sin egen Mund ; men Kæmpen skiød Tallerkenet fra
sig, og da man spurgde ham, om det var Ret, saaledes at rynke
Næse ad Kongens Gaver, sagde han reent ud, at han var kom
met til Dannemark, for at besøge Frodes Søn, ikke en Fraad
ser, der sad og aad, saa han var færdig at sprække, og lod, paa
sin Tydsk, hvad der var kaagt, stege op, for at det skulde ret
blive lækkert. Derpaa tog han Bladet fra Munden, og giennem
heglede Kongen saa ganske forskrækkelig, at han ikke levnede
ham Ære for en halv Skilling. Her maatte da Ingel høre, hvil
ken Fraadser og Dranker han var, aad, til han ræbede, og dråk,
til han gabede, ja, gik i sin Uskikkelighed paa Sachsisk Viis
over alle Grændser, saa der var end ikke Gran eller Glimt af
Dyd og Manddom at spore ; men Omkvædet paa Visen var
dog immer det, at Kronen paa sin Skiændsel havde Ingel der
ved sat, at han i sin blomstrende Ungdom lod sin Faders Død
uhevnet, ja, var forvorpen nok til at pleie Venskab med hans
Mordere, fræk nok til at sætte dem med Hæder og Ære til Høi
bords ved sin Side, som burde heller klæde Steile og Hjul, us
sel nok til at klappe dem paa Kind, hvis Hals han burde
knække!
Ved denne Leilighed skal Stærkodder ellers ogsaa have kvæ
det, som følger:
Væk, blødsødne unge Seiler!
Viger for den gamle Svend !
Bukker dybt for ham, som tæller
Skokke Aar med Sværd ved Lænd !
Alderdom er ingen Brøde,
Naar man blev med Æren graa,
Selv naar Kinden ei kan gløde,
Høit kan Oldings-Hjertet slaae ;
Helten ei med Strømmen følger,
Paa ham brydes Tidens Bølger,
Over ham vel Skummet gaacr,
Men forsølver kun hans Håar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
