Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
116
Leeg og Fløite-Lyd at giøre en standhaftig Kæmpe døv for Rø
sten i hans Inderste.
Stærkodders Næse var for god, til ei at lugte flux, hvor al den
Kiærlighed kom fra, og at det Hele var et oplagt Raad, som kun
havde Skin af en synderlig Æres-Beviisning; desaarsag beed
han ei paa Krogen, men sad som en Støtte, og lod Spille-Man
den staae som en Nar, der slog sine Triller for døve Øren. Her
fik man da Troen i Hænderne, og saae paa den barske Gubbe,
som ikke lod en eneste Rynke falde, eller forandrede en Mine,
at det maa ingen Sække-Pibe være, den kraftige Alvors-Mand
skal dandse efter, og at hvad et Munds-Veir skal blæse omkuld,
maa kun staae paa svage Fødder. Vel maatte ogsaa den trofaste
Kæmpe lade haant om, for Spilleværk og Slikkerie at bryde sit
hellige Løfte, opgive sit mandige Forsæt, og (dets x) til Bekræftel
se, tog han nu Benet, han sad og havde gnavet, og smak dermed
Vindspilleren saa under Øret, at han for sine oppustede Kiæber
fik et fladt Ansigt. Det var det bedste Beviis, han kunde give
paa, hvor modbydeligt det er for en ærbar Mand at maatte høre
paa vellystige Triller, og see paa Abekatte-Streger; Løn var det
og som forskyldt, thi Næse-Styvere er den rette Mynt at betale
Spyt-Slikkere i, og Stærkodder viiste her en særdeles Skiønsom
hed; thi hvad var billigere, end at han, der vilde blæse Kæmpen
et Stykke, fik selv lidt at blæse paa, og hvad skulde man heller
forære en Flød-Skiæg, end hvad han aabenbar fattes : Been i
Næsen ! Herved fik imidlertid Piben en anden Led, thi hvem
der lever blot for Lyst, har gierne altid et daarligt Bryst, og ved
nu at græde sine modige Taarer beviiste Spille-Manden, at det
er dog ikke i Dandse-Skolen, man lærer at gaae Verden igien
nem som en Mand! For Resten maa man heri see et meget
passende Forspil til den følgende Bords-Dands, thi det er jo
aabenbart, at Kæmpen, som med Harm i Sind, og Hevn i Hu,
saae og hørde paa Alt, hvad Hoffet gottede sig over og smeltede
ved, at han, der Spille-Manden fik sin Rest, slog i en Lignelse
den vellystige Ingel under Øret med hans Faders, den heltemæs
sige Kong Frodes Been, og gav tilkiende, at han laae heller i
den Ædles Grav, end han sad ved Skiftingens Bord. For end
ydermere at beskiæmme Giøgleren, gjorde Stærkodder en Vise,
som vi nok siden skal faae at høre, og Dronningen selv kunde
ikke noksom forundre sig over en saa urokkelig Standhaftig
hed, som den, hun nu hos Oldingen havde tilbunds lært at
kiende.
1 Anden Udgave: derpaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
