Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
122
Han, der sidder hist og rager
I sin Kramsfugl sjæleglad,
Han vist ikke Stadsen vrager,
Det for slig en Mons er Mad;
Lad din Mand, i Hu en Kvinde,
Lænken din om Lokken binde!
Dog, til Tak for sin Foræring
Ingels Dronning høste skal
Prisen, at ei til Knapnæring
Hun har gjort vor Konge-Hald,
Rigelig paa Tydsk besætter
Bordet hun med Herre-Retter !
Smagen for det Udenlandske,
Som saa tit, har hjulpet godt;
Vil med Nyt man narre Danske,
Nævne man paa Tydsk det blot !
Være Madding da og Mide,
Glat de dog paa Krogen bide !
Dronningen dog ret fra Grunden
Efter Smagen sig har lagt,
I at smøre Folk om Munden
Faae kun har saavidt det bragt,
Thi, ved Kaagt og Steegt at blande,
Brat hun Potte blev og Pande!
Manden stopper hun og mæsker
Som paa Stie man feder Sviin,
Og derefter hun ham lædsker
Med en Balle fuld af Vim,
Hun ham driller, mens han drikker
Som en Skiøge, til han ligger!
5
I det Lag, hvor hun er Sjælen,
Ei for grov, man være kan,
Som en Tispe er hun kiælen,
Som man er, saa elsker man;
Kun paa Maden er hun kræsen,
Kun ad Dyd hun rynker Næsen !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
