Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
121
Paa en Drot, med Skam at melde,
Som for Alt lod Bugen giælde,
Som udtrykker, ret med Flid,
Fæiskhed i al sin Id!
O, Kong Halvdan! vise Mester!
Paa at spaae varst du udlært;
Grueligt sig nu stadfæster,
Hvad mig fordum tykdes sært:
Mærker, kvad du, mærker, Daner!
Mindes, hvad jeg bange ahner!
Avle skal den vise Drot
Daaren brat til Danmarks Spot!
Dog, har end jeg ikke mægtet
At afværge Danmarks Spot,
Er end Frodes Søn vanslægtet
Fra hver ædel Dane-Drot,
Aldrig dog, det tør jeg love,
Frodes Guld og grønne Skove,
Medens jeg har Sværd til Skjold,
Falde skal i fremmed Vold!
Over denne Vise skal det have været, Dronningen blev saa
forskrækket, at hun rev det dyrebare Haarbaand af, hun just
sad med paa Hovedet, og rakde [det] til den fnysende Olding,
for dermed at styre hans Hidsighed ; men da Stærkodder med
dyb Foragt kastede hende det tilbage i Øinene, tog han atter paa
at kvæde med lydelig Røst, og sagde :
Væk med slig en tosset Gave !
Mai dig selv med Stadsen ud!
Er dog Verden reent af Lave!
Skal Stærkodder nu staae Brud!
Skal en Helt nu, som en Kvinde,
Lokkerne med Guld omvinde!
Høit jeg siger: Ingen bærer
Hjertet paa det rette Sted,
Som sit Hoved saa vanærer,
Kryster kun har Kvinde-Sædd;
Freia maa med Guldtøi bramme,
Kæmpens Pragt er Sværd og Skramme!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
