Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
129
Hvem skal Thronen saa bestige !
Svertings, huh, den Nidings Søn,
Han skal arve Danmarks Rige,
Tåge det i Ruffer-Løn
For den Taske af en Syster,
Du i Favn med Skiændsel kryster !
Al din Sorg er det alene,
At forgyldt fra Top til Taa,
Og behængt med Ædel-Stene,
Hun, den Kvind, kan for dig staae,
Medens vi med Sorg og Klage
Suurt henslide vore Dage !
Ja, mens du i Lyst og Gammen
Flagrer, fjaser Livet hen,
Sukke, synke under Skammen
Alle ægte Dannemænd,
Mindes kun med Jammer-Klage
Danmarks Held i gamle Dage !
Paa de Skarn, som hist sig høine,
Hævede, ak, ved din Gunst,
Vi ei see med dine Øine,
Blændede af Kogle-Dunst;
Oldtids Ven en Brand i Næsen
Være maa det nye Uvæsen!
Skal det største Held jeg nævne,
Som min Sjæl attraaer end,
Frode ! det er : dig at hævne
Strængt paa dine Avindsmænd,
See tilgavns de Skurke bøde,
For hvis Nid du maatte bløde!
Ei forgiæves havde Stærkodder talt disse Opvækkelsens <*>rd,
thi de var for den valne og døsige Konge det Samme, som Staal
og Steen er for den døde Trøske : hvor før kun var Aske, saae
man nu Gnister og luende Blus. Vel lod Kong Ingel i Først
ningen Kæmpen sjunge for døve Øren, men efterhaanden kunde
han dog ikke andet end lytte til sin Foster-Faders mere og mere
indtrængende Røst og Opmuntring, hvoraf omsider opstod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
